Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet som biologisk problem. Ofi^
Med geniet gjøres der ialfald forsaavidt et meget stort
sprang som dets optræden gjennem de almindelige arvelove
i regelen ikke finder sin forklaring. Vel høres av og til, at
det har hat en særdeles gløg far (Vinje’s var kjendt som
spøkefugl) eller en usedvanlig flink mor, men det strækker
ikke til. Der gives mange gløgge fædre og flinke mødre, men
gemerne kan tælles. De kan som oftest ikke peke paa sine
ahner, deres adelsskjold er ungt, idet de paa faa undtagelser
nær er obskure i sit utspring. Digteren Tassoni opkaster
i «Pensieri diversi» fra 1620 endog det paradoksale spørs
maal, hvorfor aandfulde fædre producerer dumme sønner og
omvendt?
Er geniet da, vil man spørre, lik meteoren, hvorom
ingen vet, hvorfra den kommer eller hvor den gaar hen? Er
problemet uløst og staar det overhodet ikke til at løse? Det
er denne gaate, som vi, ikke til endelig avgjørelse det
være langtfra —, men til en smule belysning og til over
veielse, i det følgende skal ta for os.
Belysningen kommer fra et hold, som man mindst skulde
vente, nemlig fra læren om degeneration, der grundlagdes av
Mor el i 1859. Jeg maa i den anledning anmode tilhørerne
om at følge mig ind paa et i denne forbindelse tilsyneladende
fjerntliggende omraade, da det danner en del av grundlaget
for vor fremstilling.
«Degeneration» (utartning) er et ofte misbrukt ord, hvor
med man helst skulde være varsom. Det forøvrig noget
übestemte begrep veier nemlig tungt, pekende paa forfald og
nedgang, paa forkrøblethet og forsumpning, aandelig eller
legemlig, ofte saavel i den ene som den anden retning. Og
det bør derfor helst ikke benyttes i utrængsmaal, for ikke at
stemple et menneske som undermaaler, det vil si som en
paa væsentlige punkter defekt person.
Morel opstillet forskjellige trin, hvorav det laveste ut
merket sig ved gemytsforandring, manglende psykisk like
vegt eller ved det, som nu omstunder gjerne betegnes som
neurasteni. Paa næste trin (generation) kommer de store
neuroser, specielt epilepsi (faldesyke), der av enkelte op
fattes som et degenerationens kjernepunkt i det hele. Paa
sidste trin har vi de egentlige sindssygdomme, hvorefter slegten
paa grund av sterilitet dør ut. «Haabløse slegter» vil man si.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
