Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet som biologisk problem.
kjender genier, fra hvem sindsanomalier i nævnte forstand
ligger fjernt, enkelte blandt dem protesterer gjennem hele sin
personlighet mot Lombroso’s lære. Det falder saaledes ingen
ind at tale om degeneration hos Goethe, end si hos Bjørnson,
hvilken sidste hørte til disse robuste og alsidige begavelser’
seiv om han ikke forstod sig like godt paa alt han be
fattet sig med. Feilfri var B. B. sagtens ikke, hvorom hans
gode ven redaktøren hadde et og andet at fortælle. Han
fulgte Rousseau i at søke tilbake til naturen, var bonde og
paterfamilias; «trist» i Varros’ ovennævnte forstand beskyldte
aldrig nogen ham for at være. Han kunde ikke bare skrive og
tale, men ogsaa le, saa det runget, og faa andre til at le med.
Hvad skal man saa efter dette i det hele si om saken?
Tegn staar mot tegn, er der intet eller er der dog noget i Lom
brosos paastand om geniet som produkt av degeneration ?
Noget er der efter vor utredning tilvisse deri, om end dette
ikke er let at faa tak i. Seiv vilde han muligens overfor begge
de sidst fremdragne eksempler ha bemerket, at de som und
tagelser alene tjener til at bekræfte regelen. Saa uhyrlig som
hans lære ved første øiekast kunde synes at være, er den ved
nærmere eftersyn neppe. Seiv vort fængselskapitel i forrige
avsmt, hvorover en og anden kanske steilet, er som analogi
ikke helt at skubbe tilside. Napoleon kaldtes jo av mange
den største forbryder, som verden nogensinde hadde set.
Knminalasyler fandtes paa hans tid ikke, men som «farlig
for den europæiske sikkerhet» maatte han interneres paa en
0 i Atlanterhavet før freden den gang kunde gjenoprettes.
Med Nordau at akceptere Lombroso fuldt ut gaar imid
lertid som allerede antydet, umulig an. Dertil er forskjellen
altfor stor. Paa den ene side geniet, overmennesket og paa
den anden degenerationstypen, undermennesket, hinandens dia
metrale motsætninger, der alene efter princippet «les extremes
se touchent» har beröringspunkter at opvise. Men altsaa dog
visse saadanne, der ikke lar sig borteskamotere. Til mar
kering av deres uhyre indbyrdes avstand föreslåar Richet et
«progéneré» for geniets vedkommende. Bare et ordbytte vil
man si. «Wenn die Begriffe fehlen, steilt sich zu rechter Zeit
281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
