Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Bjørnsons lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o-i o Francis Bull.
naturen, ved naturkræfternes sjælelige indhold saa at si. Hans
naturskildringer bestaar i besjæling, ikke i utvendige per
sonifikationer, men i psykologisk menneskeliggjørelse. Og
allerhelst vælger han at vise os den natur hvor menneskene
lever og kjæmper: Romsdalen, hvor folkets sind har tat
præg av fjorden og fjeldet, kysten med de tusen hjem, Øst
landets milde og fagre frodighet, alt landet set under billedet
av jætten som skal tæmmes ved menneskenes arbeide, hele
dette Norge «med skib og baater, dype malmleier og
fulde sildekorge, de pokkers sæterveier og tømmerflaater og
engslaat og kudraat og hestedrifter og småler og andet smaat,
renjagt og andre bedrifter».
Om alt dette menneskenes liv i naturen hadde Bjørnson
længe tænkt sig at lage et bind Aulestadviser, men de blev
aldrig skrevet. I sin ungdom hadde han kunnet more sig
med°at tegne smaa genrebilleder paa vers, i sine ældre aar
foretrak han de store linjer eller den sjælelige fordypelse.
Jonas Lie har engang kaldt sig seiv nærsynt, og Bjørnson
langsynt; det er noget rigtig i det. Bjørnson saa ikke stort
efter de ytre detaljer, tegnet ikke impressionistisk, han var
mere plastisk end malerisk anlagt, brukte linjer og lys heller
end farver: de synsbilleder fra naturen hans digtning har git
os, er slikt som landet der det stiger frem, fnret, veirbidt, over
våndet, eller hele det pragtfulde fugleperspektiv over norsk
natur i sangen Norge, Norge.
Synssansen har ikke betydd tilnærmelsesvis saameget for
hans poesi som hørselssansen; det var ikke for intet at Bjørn
son hørte til Nordraaks slegt. Der er takt og klang i hans
prosa og vers, hans lyrik er sångbar som ingen anden i
Norden, og en melodi kunde inspirere ham til digt som
Fremad, Syng mig hjem, og Siste smærte. Sit
første digt laget han som gut, alt før han kunde læse; det
manglet rim, han hadde endnu ikke lagt merke til andet end
takt og melodi. Hvorsomhelst man vil slaa op i hans taler
og skrifter paa vers eller prosa vil man linde at de
billeder som smykker stilen, helst er lydbilleder. Sang og
toner, havbrus og klokkeklang, ekko og skogsus, fuglesang
og menneskerøster det toner og larmer og nynner og
hvisker overalt; alt han oplever, blir til sang:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
