Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Holtsmark: Einsteins relativitetsteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oo(’ J. Holtsmark.
helt forskjellig fra vor sedvanlige, bl. a. ogsaa mere komplicert.
Men hvis vi vil arbeide med kartet, maa vi kjende denne
geometri mere eller mindre. Eller hvis vi av kartet vil finde
ut hvordan vi maa reise for at komme fortest fra et sted til
et andet saa maa vi vite hvordan vi skal finde denne korteste
vei paa kartet.
Likedan er det med det krumme rum.
Ethvert rum som ikke er ret, er krumt. Vi definerte et
ret rum som et rum hvor Euklids geometri gjælder. Hvis
vi altsaa skulde finde at Euklids geometri i bestemte tilfælde
ikke gjælder i vört rum, saa slutter vi derav, ganske som
manden i vört eksempel, at rummet er krumt. Det er det
altsaa vi mener med at si at rummet i nærheten av materielie
legemer er krumt, nemlig at Euklids geometri ikke gjælder.
Hvis vi kan finde ut hvilken geometri gjælder istedenfor
Euklids. saa har vi dermed ogsaa faat helt kjendskap til
rummets krumning. Dette har Einstein gjort, det er i virkehg-
heten hans nye gravitationsteori.
Det er nødvendig før vi gaar videre, at utvide vört begrep
om rummet. Det er nemlig et av kjernepunkterne i relativi
tetsteorien at det rum vi ser kun er som et slags fortrukket
kart av det virkelige rum. Og dette virkelige rum i relativi
tetsteoriens utvidede forstand maa vi nu forklare, før vi kan
ta fat paa kartet, det rum vi ser. Og for at forklare dette
er det nødvendig at gaa tilbake til relativitetsteorien begyndelse
og følge den historiske utvikling fremover.
Det er en kjendt sak at lysstraaler kan gaa gjennem det
absolut tomme verdensrum, tilsyneladende uten nogen vanskehg
het. Vi kan ikke anta at der kan findes nogen luft eller
anden materie ute i verdensrummet som kan forplante lys
straalerne. Man har derfor tænkt sig at rummet er fyldt av
et tænkt stof, æteren, som ikke skulde ha nogen vegt eller
frembyde nogen motstand mot legemers bevægelse i det. Det
skulde være et stof som lys kan gaa igjennem, men som det
ellers skulde være helt umulig for os at se eller merke. Æteren
er altsaa kun opstaat fordi man maatte ha noget som kan
forplante lysstraalerne gjennem det helt tomme rum. Naar
jorden gaar i sin bane om solen, saa maatte vi tænke os at
den bevæget sig gjennem æteren. Den kunde umulig nve med
sig noget av æteren, som den vilde gjøre hvis den gik gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
