Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Holtsmark: Einsteins relativitetsteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einsteins relativitetsteori. oo»
som maaler den. Relativitetsteorien sammenfatter rummet
og tiden til hvad den kalder en begivenhet. En begiven
het kan f. eks. være et lysblink i et punkt. Tar vi to lysblink
i to forskjellige punkter til to forskjellige tider, saa danner
disse to begiveheter. To iagttagere som er i fart i forhold
til hverandre, maaler tiden mellem dem og avstanden mellem
punkterne forskjellig. Men relativitetsteorien tar avstanden
og tidsintervallet og kombinerer dem til hvad vi kalder en
verdenslinje, eller en linje i det kombinerte rumtid. Denne
verdenslinje mellem de to begivenheter er en stør
relse som er uavhængig av iagttagerens bevægelse.
At det er saa, er forholdsvis let at indse, for i vort eksempel
fandt A. at B.s meterstav var for kort og hans sekunder
for lange. Det er da forstaaelig at det er mulig at danne
en kombination av begge som holder sig konstant, idet for
længelsen i tid ophæves av förkortningen i avstand.
Rent filosofisk vil det si at rum og tid er ett hele, som
forskjellige personer opløser hver paa sin maate. Det alminde
lige rum og tiden har ikke tapt sin betydning, men de er
blit specialtilfælde av det generelle rum-tid-begrep, som tyskerne
kalder «verden» (Welt). En «linje» i verden, eller en verdens
linje er en matematisk abstraktion, men noget helt definert.
Vore almindelige linjer eller tidsrum er specielle tilfælde
av verdenslinjer.
Naar et punkt bevæger sig (eller er i ro), saa beskriver
det en verdenslinje. For det forandrer stadig sin plads mens
tiden gaar, og da forandrer det ogsaa sin plads i «verden»,
med andre ord det beskriver en verdenslinje.
To iagttagere i forskjellig fart ser punktets bevægelse
forskjellig, men begge to tinder at det har samme bane uttrykt
i verdenslinjer.
En relativitetsteoretiker regner i verdenslinjer; for at
gjøre sig forstaaelig for almindelige mennesker maa han op
løse sin verdenslinje, som jo indeholder baade tids- og steds
angivelser, i disse to bestanddele. Hvordan han opløser den,
kommer nu an paa vedkommende menneskes fart, to men
nesker med forskjellig bevægelse maa faa hver sin opløs
ning.
Set i lys av dette blir de merkelige resultater relativitets
teorien gav ovenfor for A. og 8., forstaaelige, det kommer
22 Samtiden. 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
