Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Holtsmark: Einsteins relativitetsteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mi J. Holtsmark.
netop av at A. og B. opløser verdenslinjen mellem lysglimtene
forskjellig.
Vi kan nu vende tilbake til Einsteins gravitationsteori,
idet denne staar i den nøieste sammenhæng med det generelle
rum-tid-begrep og verdenslinjerne, den er paa en maate vokset
ut av dem.
Vi sa at Einsteins teori for tyngden gaar ut paa at rum
met i nærheten av materielle legemer blir forandret, eller
krummet, som vi uttrykte det. Vi kunde ikke nærmere for
klare dette før vi hadde utviklet begrepet om verdenslinjerne
og om det kombinerte rum-tid-begrep, verden. Einstein regner
nemlig ikke med det almindelige rum, men med verden. Først
nåar man regner saadan, blir grundsætningerne enkle og klare.
Verden indeholder jo baade rum og tid; da gravitationen om
handler baade rum og tid, er det rimelig, at lovene for den
blir bedst uttrykt ved hjælp av verdensbegrepet.
Einstein tar for sig grundlaget for den matematiske
mekanik, Newtons første lov, som sier:
Et legeme som er i bevægelse og ikke paavirkes av
nogen kræfter, bevæger sig med jevn fart i en ret linje.
Denne lov maa omsættes til det utvidede rum, verden.
Det viser sig da at loven er ækvivalent med følgende sats:
Et legeme som ikke paavirkes av kræfter, bevæger sig
langs en ret verdenslinje.
Denne sidste sætning gjælder ogsaa for legemer som er
i ro, for ogsaa disse beskriver en ret verdenslinje.
Newtons første lov kan ikke anvendes nåar kræfter virker
paa legemet. Er det f. eks. paavirket av tyngden, saa vil det
falde med større og større fart. Newton laget derfor to særskilte
love, som uttaler hvordan legemet opfører sig, nåar der
virker kræfter paa det. Vi behøver ikke at anføre dem her,
de er uten belydning for os.
Istedenfor nu at lage nye love for dette tilfælde ogsaa,
sier Einstein :
Et legeme bevæger sig al tid efter en ret verdenslinje.
Naar legemet allikevel kan gaa i krumme baner, saa
kommer det bare av at de «rette» verdenslinjer paa det
sted er krumme.
Vi faar altsaa en umaadelig enkel lov efter Einstein.
Men foråt den skal gjælde, maa vi ikke tænke os at verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
