Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37Q Albert Dresdner.
set, og saa hjalp den sig ut av vanskeligheten ved tant Men
que mal at anbringe de nye fag indenfor det bestaaende skole
systems ramme. Der begyndte et jongleri med «pensa», som
for hvert aar blev mere og mere pinefuld; her blev timetallet
litt nedsat, der litt øket, nye fag blev klemt ind i læreplanen,
og resultatet var at undervisningen blev mere og mere ugjen
nemsigtig og besværlig, eleverne blev mere og mere over
lastet, og utilfredsheten med den høiere skole vokste bestan
dig. Forsaavidt man i det hele kan opdage nogen tanke i
denne skolepolitik, saa maa det vel være den, at skolens
opgave er at gi disciplene den størst mulige viden i de flest
mulige ting; og denne tanke er simpelthen fiendtlig mot
enhver dannelse. Ti kundskaper som iog for sig er dødt
materiale, omsætter sig ikke i dannelse, d : i organisert aands
funktion, nåar de ophopes mekanisk ved siden av hverandre,
men kun nåar de opfattes, forarbeides og sættes i omløp ut
fra et livgivende aandscentrum. Derfor forlanger den tyske
nyhumanisme i bestemt motsætning til den herskende
skolepolitik oprettelsen av enhetsskoler, men virkelige
enhetsskoler, skoler med indre enhet, altsaa skoler hvis lære
plan utfolder sig fra en central aandsinteresse, ut fra en alt
beherskende aandskraft, og som er opbygget derpaa og ord
net derefter. Den for øieblikket som en meget moderne
skoleform lovpriste enhetsskole, som jeg talte om i begyndei
sen av min artikel, har derimot kun en viss ydre enhet,
idet den saa længe som mulig fører alle barns dannelse
frem paa den samme linje. Men ser man paa de vilkaar
den byder elevernes aandsutvikling, saa viser det sig at
den gjentagne gånger uten overgang, med et ryk kaster alle
dem som stræber efter en høiere utdannelse, ut av én dan
nelsessfære og over i en anden og saaledes tvinger dem til en
ny aandelig orientering; herved gaar hver gang nødvendigvis
endel av den tidligere undervisnings frugter tapt og eleven
har ved utgangen av sin skoletid ikke levet sig grundig ind
i nogensomhelst aandssfære.
Nyhumanisten kræver altsaa dannelse istedenfor viden.
Han forlanger at hver enkelt skoletype skal forfølge og formidle
et fuldstændig sluttet og autonomt dannelsesideal, hvori alle
andre kundskaper kun periferisk skal indlemmes. En saadan
skoletype er fagskolen, hvis opgave det er at forbinde alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
