Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
elevernes kundskaper til enhet ved fremstilling og prøvelse
av deres indbyrdes anvendelighet. Og saaledes har natur
videnskapen (i forbindelse med matematik) ret og pligt til
at tjene som aandelig grundlag for en læreanstalt av høiere
rang. Men hvorledes vil nyhumanisterne forsvare den paa
stand, at nåar det gjælder aandsvidenskaperne, saa har den
klassiske dannelse den første, ja strengt tat den eneste beret
tigelse til opbyggelse av en selvstændig skoletype? Hvilke
virkelige værdier har da antikken at skjænke vor tid?
Klassicismen av hvis jordbund den moderne humanisme
er spiret frem, hadde let for at besvare dette spørsmaal. Den
saa i grækerdømmet et evig gyldig menneskehetsideal, i græke
ren legemliggjørelsen av en ophøiet harmoni som for længst
var gaat tapt. Grækeren var mennesket simpelthen, Græken
land det evige hjem og det blivende forbillede for alt høiere,
alt egte menneskevæsen. Denne i og for sig uhistoriske
opfatning er ved den videnskabelige erkjendelses frem
skridt blit fuldstændig uholdbar: vi ser nu klart ut over
grækernes sociale, økonomiske, politiske begrænsning; det
græske ansigt skuer ikke længer ned til os med den guddom
melige harmoni, som det engang gjorde til Goethe og Wil
helm von Humboldt; siden den tid har Nietzsche avdækket
det dæmoniske, rusen, driftslivet (det dionysiske) i den hel
leniske folkekarakter og Jacob Burckhardt har opdaget den
dype tragik som virket i det græske folkeliv og statsliv. Men
er oldtidens apoteose et overvundet stadium, saa har den som
aabenbaring av menneskehetens historiske liv vundet uendelig
i betydning. Ved et aarhundredes filologiske og historiske
forskning blev det antikke ideal, saaledes som klassicismen
hadde dyrket det, efterhaanden mere og mere historisk diffe
rentiert; det stillestaaende billede opløste sig i bevægelse, ut
vikling og avslutning, og i denne utviklings elementer og
eiendommeligheter gjenkjendte vi med overraskelse vor egen
tid. Grækenland har oplevet sin oldtid, sin middelalder og
sin nytid, sin oplysningstid og sin romantik, sin barok, sin
klassicisme og impressionisme. Grækenland gjenspeiler de
store linjer i den nyere økonomiske og sociale utvikling,
kortsagt: vi finder her «typen for kultur i sin almindelighetT
Først for kort tid siden har Oswald Spengler i sin meget om
talte bok «Der Untergang des Abendlandes» søkt at paavise
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
