Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
til gjenopreisningen. Kun en liten brøkdel av denne plan
førtes av Wilhelm v. Humboldt og hans efterfølgere ut i
virkeligheten, men seiv denne brøk var tilstrækkelig til gjen
nem et helt aarhundrede at gi Preussen og Tyskland en
sjelden svingkraft.
Nu staar Tyskland i et sammenbrud som er meget al
vorligere end det i 1806, og mere og mere enstemmig møtes
atter de bedste og klareste hoders tanker i den overbevis
mng, at det ogsaa nu kun kan være en fuldstændig nyord
ning av den nationale opdragelse som aapner veien til frelse.
Her ligger den tyske kulturs virkelige grundproblem og livs
problem, av hvis løsning folkets trivsel eller fordærv av
hænger; og likesom for et aarhundrede siden grundlæggelsen
av den gamle humanistiske dannelse og skole blev en over
ordentlig betydelig indsats i den europæiske aandshistorie
navnhg inden den germanske kulturkreds saaledes danner
i vore dage atter likvidationen av denne dannelse, dens ut
vikling til nye former, dens omsætning i nye værdier, et
kulturproblem av høieste rang.
Men foreløbig maa nok humanismen i den tyske skole
finde sig i alslags lemlæstelser og forringelser; men for dens
fremtid nærer jeg ingen frygt. Hvor ofte har man ikke dømt
kristendommen tildøde og har man ikke allerede under krigen
holdt liktalen over den? Men nu ser det ut til at der
mens gamle grener dør ut paa stammen, vil spire frem
nyt og kraftig liv av selve dens røtter. Ogsaa humanismen
har de «moderne» allerede skrinlagt og gravet i jorden; men
skuer jeg omkring mig, saa ser jeg at digtere som Gerhard
Hauptmann, Hofmannsthal, Hasenclever, Werfel med begjær
hghet kaster sig over antikke stoffer og skikkelser, hvis evige
gehalt lokker dem, og hvis enkle, men dog saa rike problemer
forurohger dem; jeg ser en stor og blomstrende tysk billedhugger
skole som nærer sig av den græske aand, og fra Frankrike
meldes der blandt kunstnerne om en sterk vending mot
klassicisme, - Rafael holder paa at bli høieste mode og
Picasso, kubisten, nærmer sin stil til Ingres’ (saaledes som -
i forbigaaende sagt - i det hele rococo og klassicisme altid
er de to poler, melJem hvilke den franske kunsts pendel
periodisk svinger frem og tilbake). Og saa er det kanske
ikke for dristig at profetere, at der vil komme en tid, da nu-
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
