Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Sandberg: Vort pengevæsen og Norges Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Sandberg.
Fra den dag, sier professoren, var vore pengers værdi
løsrevet fra guldet. At banken fremdeles var forpligtet til at
kjøpe guid, og ogsaa gjerne kjøpte guid, samt at banken fra
Bde mars 1916 og like til 19de mars iaar, altsaa under den
overveiende del av krigsperioden, indløste sine sedler med
sit fulde paalydende i guid, synes professoren at svæve i den
lykkeligste uvidenhet om.
Som ovenfor er nævnt, var Norges Bank like til i april
1916 pligtig til at kjøpe guld til den i bankloven fastsatte
pris, men da guldet i slutten av 1915 og de første maaneder
av 1916 strømmet ind til banken i indtil da ukjendte mæng
der ikke fordi der blev utmyntet for faa penger her i lan
det men fordi det paa grund av den norske krones høie
værdi i utlandet var en glimrende spekulation at ta hjem
guid. For at stanse denne spekulation og for at hindre en
ukontrollert økning av guldbeholdningen besluttet statsmyn
digheterne i forstaaelse med bankens direktion og i likhet
med hvad der allerede tidligere hadde fundet sted i Sverige
og Danmark, at burde stille banken Mt m. h. t. prisen.
Hvad gjorde saa Norges Bank? Jo, tiltrods for de lærde
herrers forsøk paa at detronisere guldet, tiltrods for profes
sor Jægers senere av selve utviklingen ynkelig tilskammegjorte
paastand om, at banken likesaagodt kunde ligge med mur
sten i kjelderen som guid, styrket banken sin stilling ved at
indkjøpe guid, men den forhøiet paa grund av det over
haandtagende tilbud kjøpsprovisionen fra V* til Va senere
til 2 og tilslut en kort tid til 5 procent, ikke, som professoren
med utsøkt taktfuldhet uttrykker sig, «fordi den ikke motstod
fristeisen til at tjene penger», men fordi den ansaa det ønske
lig at bremse for spekulationen. Banken avslog imidlertid
aldrig at kjøpe guld.
Professor Jæger overser ganske den glædelige styrkelse
bankens stilling dengang undergik, og han har ikke opfattet,
at netop de lande, hvis valuta nu staar gunstigst paa verdens
markedet, just paa dette tidspunkt gjennem sine nationalban
ker trak til sig guid og tilmed i saadanne mængder, at de
senere har staat nærsagt suveræne med hensyn til sin uten
rikske pengepolitik. Jeg nævner lande som Spanien, Schweiz,
Japan og ikke at forglemme Holland, som har hostet almindelig
anerkjendelse for sin guldpolitik.
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
