Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Sandberg: Vort pengevæsen og Norges Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Sandberg.
Stilles saken paa spidsen, kan Norges Bank selvsagt ind
løse seddel for seddel med guid, og endnu ha guid tilovers.
Man behøvet alene at negte förnyelse av laan.
At jeg i statsøkonomisk förening skal ha uttalt, at man
ved at indføre seddelindløsningspligten kunde risikere, at
Norges Banks guldbeholdning blev tømt i løpet av 8 dage,
er ganske misvisende. Noget saadant kunde jeg umulig si
av den simple grund, at seddelindløsningspligten paa det
nævnte tidspunkt ikke var suspendert, hvad professor Jæger
jeg gjentar det synes at ha været ganske übekjendt med.
Diskussionen dreiet sig da ogsaa om noget ganske andet,
nemlig frigivelse av guldet, hvilket paa nævnte tidspunkt var
ensbetydende med ophævelse av eksportforbudet.
At en saadan hel frigivelse av guldet under de nuvæ
rende forhold med det umættelige krav paa utenlandske
betalingsmidler og den lave kronekurs vilde hat en tapning
av Norges Banks guldbeholdning til følge, er selvindlysende,
og det knusende bevis for sin kritiks berettigelse, som de
herrer socialøkonomer ifølge professor Jæger synes at se i
denne omstændighet, bestyrker mig bare i min opfatning av
hvor uendelig fjernt disse herrer staar det praktiske liv.
De uhyre sociale og økonomiske forskyvninger, de gjen
nemgripende omveltninger inden alle grener av erhvervs- og
produktionslivet i forbindelse med statens og kommunernes
store forbruk stillet i krigsaarene krav til vort pengevæsen, som
ikke lot sig imøtekomme uten en brutal krænkelse av alle tid
ligere tiders pengelovgivning. Vor norske penge- og banklovgiv
nings «uttrykkelige bestemmelser», som vi med professor Jæger
alle nærer den dypeste respekt for, var da heller ikke skrevet
med en verdenskatastrofe for øie, og det var saaledes ganske
rimelig at man under manövreringen i disse ekstraordinære
og vanskelige tider og under den stadige «Umwertung aller
Werte» maatte sætte sig utover det skrevne ord. Det vilde
med rette kunde blit betegnet som en «aabenbar og positiv
pligtforsømmelse og en grov forsyndelse mot hele vort sam
fund», om man hadde sat hensynet til lovene over livets eget
uavviselige og berettige krav.
For professor Jæger synes det imidlertid ganske utænkelig,
at ikke livets mange krav, seiv om disse melder sig med al
drig saa overvældende styrke, skulde kunde reguleres gjen-
388
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
