Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Sandberg: Vort pengevæsen og Norges Bank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oqq E. Sandberg.
føre. Stigningen falder i det væsentligste sammen med de
laan, som Norges Bank i vort lands velforstaatte interesse
og efter alvorlig overveielse ydet de krigførende lande i lik
het med hvad saavel Schweiz som Holland, Danmark og
endog Sverige fandt at maatte gjøre, og videre med det vold
somme offentlige og private pengeforbruk som følge av de
pengeslukende kriseforanstaltninger med dertil knyttet admi
nistration, store utlæg i provianteringsøiemed og de ekstra
ordinære store krigsfortjenester.
Jeg har ikke kunnet tilegne mig den opfatning, at diskon
toskruen vilde kunnet øve nogen indflydelse paa disse forhold.
En høi diskonto vilde i tider som disse gjort mere ondt
end godt. Den vilde ha øket statens rentebyrde med alle
derav flytende følger og høist sandsynlig blit en bremse for
utviklingen av den legitime næring, som netop i den herom
handlede periode arbeidet med store vanskeligheter. Ogsaa
betydningen av nationalbankens seddelindløsningspligt over
drives av professor Jæger. Al den stund der hersker forbud
mot utførsel av guid, er det likegyldig om Nationalbanken
indløser sine sedler med guid eller ei. Det er guldets Inter
nationale egenskap som betalingsmiddel der sætter det i en
særstilling. Suspenderes denne egenskap, blir guldet i bankens
kjelder uten enhver indflydelse paa prisutviklingen i landet.
Hadde man guid nok, var det selvsagt det eneste rigtige at
bruke det for derigjennem at faa varepriserne ned, men med
den deficit i vor handelsbalanse, vi hittil har arbeidet med,
er en guldbeholdning paa 140 millioner kroner som en draape
i havet.
Professor Jæger leverer en fortræffelig fremstilling av
rentefot og kapitalværdi. Han paaviser ganske rigtig, at
kapitalværdien av en aktie eller en eiendom som kaster av
sig 7000 kroner om aaret, vil stige proportionalt med rente
fotens synken, og denne værdistigning paa de indtægts
givende ting, mener han, vil lede til overdrevne spekulationer
paa samme tid som en mængde mennesker vil opta penge
laan, som de aldrig vilde ha tænkt paa at opta om rentefoten
hadde vedblit at være høi. Dette er altsammen i sig seiv
saare rigtig, men det passer bare ikke paa det foreliggende
tilfælde. I krigsperioden spurte de færreste om kapitalværdi.
Det var avkastningsværdien, og den alene, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
