Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Babel.
den krænket Elsass-Lothringens umistelige rettigheter. For
første gang fremtraadte den doktrine, at der eksisterer en
folkenes ret som er høiere end magten og som regjeringerne
ikke kan forføie over, og denne doktrine blev det ledende
politiske princip for en av Europas stormagter. Dette inde
bar en vældig revolution i den vesterlandske civilisations
historie; men som alle revolutioner burde den ha været
gjennemført i sine yderste konsekvenser. Der krævdes grund
læggelsen av en ny folkeret med sine doktriner og sine
organer som skulde ha fastslaat de folkerettigheter som
magten har at nedlægge sine vaaben for. Hvis man medgir
at en fred ikke har forbindende magt, nåar den krænker
folkenes rettigheter, og hvis man lar hvert folk uvilkaarlig
bestemme disse rettigheter, saa indtræder det som de store
folkeretslærere i 18de aarhundrede förutsa: ingen traktat vil
længere ha noget værd, krigstilstanden kommer til at bli per
manent og freden en absolut umulighet. Hvert folk vil er
klære alle traktater som ikke behager det, for betydningsløse
og stridende mot retten; det vil i hvert enkelt tilfælde lempe
retfærdighetens definition bare efter sit begjær og sin ærgjer
righet.
Men Europa klargjorde sig ikke den farlige situation som
efterhaanden vilde fremtræde som en følge av denne ufuld
endte revolution: Likeoverfor et Tyskland som var hov
modig over sin voksende magt, hævdet Frankrike det princip
at folkenes ret er hellig, men det vaaget ikke at gaa længere
°g Jægge grunden til den nye folkeret som skulde ha moti
vert og retfærdiggjort dets protest. Svækket saavel av den
vold det hadde lidt, som av indre stridigheter, av den mistro
som omgav det, av de uløselige motsætninger som i tre aar
hundreder hadde tæret paa dets kraft, samlet Frankrike sig
til en haardnakket protesterende, men passiv holdning. Europa
saa paa denne übevægelige duel mellem retten og magten
med en nyfikenhet som ikke var uten en viss maliciøs ironi
mot retten. Saaledes begyndte Europa efterhaanden at føle
et voksende iidebefindende.
Naar vi ser tilbake paa de 43 aar som ligger imellem
Frankfurterfreden og verdenskrigen, spør man sig uvilkaarlig :
hvad er det for en dyp våande som ligger over denne periode
som dog burde kunne regnes blandt de mest glimrende i
403
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
