Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Babel - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A\2 Guglielmo Ferrero.
som var blit obligatoriske for hele vor civilisation og paa
tvungne hele folkeslag for at holde deres økonomiske system
i aktivitet. Det var ikke længere maskinerne som arbeidet
for at tilfredstille vore behov, det var vi som maatte arbeide
og øke vore behov og den utstrækning som var nødvendig
for at alle disse maskiner kunde höides i virksomhet.
Krigen bryter ut; man har kaldt den en materialernes krig.
Benævnelsen er rammende, ialfald i en viss betydning, fordi
vaabnene der spillet en meget større rolle end i nogen anden
krig. Likesom menneskene i freden var slaver av sit yrke,
av væverstolen eller lokomotivet, saaledes var de det i krigen
av skyttergravene og kanonerne. Krigens langvarighet, blod
strømmen som blev utgydt,de uhørte omkostninger, troppernes
overmenneskelige anstrengelser, det er altsammen yderligere
følger av dette tyranni som det moderne instrument utøver
mot sin ophavsmand. Og nu, da krigen er slut, ser vi da
ikke denne materiens despoti ytre sig i nye og uventede former?
En straalende civilisation trues med at gaa under av mangel
paa kul, det intellektulle liv kvæles av papirpriserne. Mas
serne revolterer mot dette forfærdelige tyranni: arbeidsleden,
streikene, haabet om at opnaa høiere lønninger ved at formindske
arbeidstimerne er ikke andet end avsindige forsøk paa at
sønderslite dette slaveris baand. Men nu som altid opnaar
slaven kun at saare sine egne forpinte lemmer, nåar han i
raseri søker at sønderbryte sine lænker.
Frihetens hemmelighet ligger dypere. Instrumenterne
maa paany begynde at tjene mesteren som har skapt dem,
istedenfor at befale over ham, og dette sker ikke før
den dag indtræffer, da mesteren ikke forlanger av dem
en magt som er uforenelig med livets og den menneske
lige naturs love. Det andet Babelstaarn var, likesom det
første, bygget paa hovmod. Spørsmaalet om indre saa
vel som ydre fred munder ut i den samme slutning:
det første vilkaar for frelse er at vende tilbake til en klarere
og mere bestemt bevissthet om de grænser naturen og tin
gene har opstaket for vor civilisations ønsker og begjær.
Opgaven er vanskelig: hele vor tids aandelige energi vil neppe
forslaa, ti det er mange interesser og fordommer som maa
overvindes. Maatte religionen, kunsten, litteraturen, viden
skapen, politikken forene sig for at fuldbyrde denne mission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
