Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSKE KULTURBREVE.
Quant’ é bella giovinezza,
Che si fugge tuttavia -
Lorenzo de’Medici.
Som en taake staar en stor mistro mellem menneskene.
Luthers trohjertighet, Schillers høibaarne tro paa men
neskene, Goethes glade velvilje mot dem synes at være
forsvundet fra den tyske verden eller er ialfald flygtet nid i
de fjerneste kroker av vort liv. Forhold som i aarhundreder
var bygget paa den gjensidige tillids klippe, er rykket op med
roten og har forvandlet sig til mistroisk fiendthghet. Vort
selskabelige, politiske, økonomiske, sociale liv er blit ugjen
nemsigtig gjennem mistroens taake.»
Jeg citerer disse linjer fra indledningen til en bok jeg
utgav i 1904, som et vidnesbyrd om at den krise hvori tysk
kulturliv for øieblikket befmder sig, allerede for aartier siden
har været følt og erkjendt. Den er paaskyndet av krigen og
dens utfald, kanske ogsaa skjærpet, men den er ikke født av
den Mens det økonomiske liv tok et uhørt opsving, mens
den politiske maskine uophørlig tersket sin tomme halm
var man i store kredser av folket i stadig voksende sjælenød
opmerksom paa, hvorledes krisen modnedes mot katastrofe.
Allerede en menneskealder før krigens utbrud har Lagarde,
det tyske sammenbruds Jesaias, uttalt: «Jeg vil aldrig bh
træt av at forkynde at enten staar vi foran en ny tid eller
ogsaa foran undergangen.»
Men likesom det gamle testamentes vældigste profet har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
