Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43g Albert Dresdner.
den, at her var det ikke en reformator som hadde forelagt
og vundet ungdommen for en scout-boy-plan ; heller ikke
var det en velmenende tante som hadde indprentet de voksne
at virkeliggjøre et «barnets aarhundrede» ; nei det var ung
dommen seiv som hadde grepet til selvhjælp, til egen daad,
uten de voksne og mot de voksne, uten skolen og mot
den. I «Vandrefuglen» var ungdommen paa éngang subjekt
og objekt: skapt ut av ungdommen og for ungdommen val
den i al sin styrke og alle sine svakheter helt igjennem ung
dom. I denne form kastet de unge mennesker alt hvad der
trykket dem, hvad de haabet og længtet efter, anet og ønsket,
sine drømme, sine idealer, sin ædleste vilje. Det kokte og
gjæret om hinanden, alt var i bølgegang, uklarhet, motsigelse,
sidst av alt hadde Vandrefuglen en fast præget, ensartet ver
densanskuelse. Men den fyldtes dog av en livsstemning som
var bærende og fælles for alle, og denne livsstemning var,
nærmere beset, intet andet end den forhaanede og bespot
tede, hundrede gånger dødsdømte og begravede, men dog
aldrig ihjelslagne tyske idealisme, som i en tid der fornegtet,
myrdet eller forfalsket idealerne, med elementær magt feiret
sin gjenopstandelse i den syngende, sværmende tyske ungdom.
Som der i alt, hvad der er av organisk natur, ligger en
vidunderlig kraft til at danne sig en virksom plaskisk form,
saaledes viste Vandrefuglens ungdom en naturlig dygtighet i
at skape og utvikle sine former og sedvaner saaledes at de
paa alle maater opretholdt og fordypet den livsstemning, i
kraft av hvilken Vandrefuglen eksisterte, og gjennem mang
faldige stadfæstelser hævet de den til et aktivt livsfællesskap.
Den nyankomne som blev optat i Vandrefuglen, besøkte
først egne for «kyllingerne», indrettede «redeaftener» («Nest
erende»), hvor ældre kamerater hadde den opgave at indvie
dem i Vandrefuglens aand og sedvaner. Saaledes lærte de
modnere ved at opdrage at opdrage sig seiv; de hadde at
gjøre sig bekjendt med de nyes personligheter, at forberede
underholdningsstof og lærestof til aftningerne, at lede tanke
utvekslingen. Fra begyndeisen av traadte herved et visst
utvælgelsesprincip i virksomhet, hvis opgave og maal var
valget av fremtidige førere. Det er ganske merkværdig, med
hvilket sundt instinkt denne romantisk-idealistiske ungdom
i sin kreds erkjendte og gav sig i kast med tidens store op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
