Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Religion og stat, i lys av kristendommens ældste historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religion og stat, lys av kristendommens ældste historie.
læeren Judas og førte til dannelsen av det aktivistiske fædre
landsparti som tilsidst drev hele folket ind i krigen med Rom :
zeloteme. Og seiv i de lojale farisæiske kredser, som ikke
med egen haand vilde føre Jahves krige, levet i stilhet hådet
til fremmedherskerne og verdensriket som hadde lagt sin
jernhaand paa Guds folk. I fremtidsforventningerne, i mes
siashaabet, i de groteske billeder av den kommende vrede,
föregrep fantasien verdensmagtens fald, og i den daglige bøn
om Messias’ komme laa i virkeligheten en mot keiser og rike
rettet brod.
I dette milieu traadte Jesus ind, med sit evangelium
om faderen og riket og med sin mer end profetiske selvbe
vissthet.
Hans stilling til det politisk-nationale liv er træffende
karakterisert gjennem det ord som han i det fjerde evan
gelium retter til den romerske stats repræsentant i Judæa:
«Mit kongedømme er ikke av denne verden . . . Jeg er født
og kommet til verden for at gi sandheten vidnesbyrd; hver
den som er av sandheten, hører min røst.» Den samme mot
sætning til alle politiske maal og midler er i den ældre over
levering anskueliggjort gjennem fristelseshistorien : i den natio
nale jødiske messiastanke, i begjæret efter denne verdens riker
og deres herlighet, ser Jesus paa forhaand en satanisk fristelse,
en forlokkelse til knæfald for denne verdens fyrste. Og billedet
av hans personlighet, slik som det er tegnet i evangelierne,
viser positivt at han levet og døde for at skape en ny men
nesketype, hvis livs maal ligger ut over verden og tiden, i
evigheten, og hvis livs midtpunkt ikke er noget andet end
Gud og det gode.
Jesus var ganske visst fædrelandsven, ikke bare menne
skeven. Hans hjerte banket for Israels folk, ja han kunde
graate over dets forblindelse. Men hans fædrelandskjærlighet
var rent religiøst og etisk bestemt; for nogen politisk fri
gjørelse eller i det hele for noget ytre socialt lykkemaal ar
beidet han ikke. Med denne verdens mægtige kom han, efter
alt hvad vi vet, saa godt som ikke i berøring. Heller ikke i
sin forkyndelse beskjæftiget han sig med dem, la være at
han kunde stille dåtidens herremoral op som motstykke til
den tjenende og ofrende kjærlighet som for ham var den
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
