Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Religion og stat, i lys av kristendommens ældste historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religion og stat, i lys av kristendommens ældste historie.
statens interesse traadte i nær forbindelse med kirken, gjorde
korset til felttegn og i stigende mon søkte rikets religiøse
enhetsgrundlag i kristendommen. Den førte ogsaa altfor
hurtig til at de kristne negtet andre og hinanden den reli
giøse frihet som de selv hadde lidt og kjæmpet for, ja fra
at være forfulgte selv blev forfølgere.
Likeledes viste det sig at den sterke betoning av under
ordningen under den bestaaende øvrighet, som i kristen
dommens første tid hadde været helt naturlig og under
religionskampen et moment av stor apologetisk betydning,
i det lange løp blev kirken og kristendommen en tung klamp
om foten. Fastholdt med samme eller endda større ensidighet
ogsaa under helt nye forhold efteråt det politiske og sociale
ansvar var gaat over paa de kristne selv bidrog den mægtig
til at gjøre kirke og kristendom til ensidig konservative magter.
Den var med om at frembringe og opretholde et kristelig
enevælde av Guds naade, et forbund mellem trone og alter,
en alliance mellem kirke og kristendom og politisk eller
social konservatisme, ja en kirkelig og kristelig godkjendelse
av militarisme og krig, som like ned til vor tid er blit en
alvorlig hindring for det politiske og sociale fremskridt og
kanske allermest betænkelig for kirken og kristendommen selv.
Men med kristendommens aand stemmer dette ikke. Ti
i kristendommens aand ligger ikke bare de to grund
tanker som er traadt os imøte i urkristendommens forhold
til staten: den dype respekt for bestaaende retsordninger og
den übøielige motstand mot statsmagtens krænkelse av den
religiøse og moralske overbevisning med ydre magtmidler.
Men ogsaa en tredje grundtanke som av naturlige
grunde endnu ikke er kommet til uttryk i den urkristelige
litteratur, men som gjennem en lang historisk utvikling efter
haanden har arbeidet sig frem ved siden av de to øvrige:
tanken om det positive bidrag som de kristne ut fra kristen
dommens eget menneskeideal skylder at gi til samfundsut
viklingen, til kritik av bestaaende samfundsordninger og til
politisk og social reform.
Er dette sidste moment altfor meget blit overset og altfor
litet blit virkeliggjort i fortiden, saa er det i nutiden og frem
tiden saa meget mere opgaven at indhente det forsømte,
uten derfor at glemme, hvad urkristendommen fremfor alt
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
