Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aksel Arstal: Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM SKRIVEMAATEN AV UTENLANDSKE
GEOGRAFISKE NAVN.
A t gi navn til geografiske förekomster, helt fra land og
rX hav, fjeld og elv, til bopladsene, er et utslag av en for al
menneskelighet fælles trang, et særkjende for menneskelighet
overhodet.
De geografiske navn er derfor ofte nogen av de ældste
ord som eksisterer. Sprogenes fossiler har man kunnet kalde
dem. Der er de blandt dem som vistnok maaler alder med
de ældste gravfund. De er ældre end litteraturen, og til
mange er sprogsporene ikke længer at finde igjen, saa tyd
ningen av et slikt navn blir en opgave for de lærdeste og
skarpsindigste sprogforskere.
Et godt geografisk navn, et træffende navn paa en eller
anden förekomst av almen eller konkret art vidner om kul
tur, det kan endog være en videnskabelig præstation av rang.
Hvad der gir de geografiske navn øket værd, er netop
det lys de kan kaste over de enkelte personers eller de slegt
leds kultur som har git dem. Ett folks navnpræstationer kan
vidne om et aapent blik for naturen, og navnet virker som
et billede, hos et andet har kultus, hos et tredje næringslivets
behov paavirket navnsætningen. En kjedsommelig, men na
turligvis meget nærliggende navnepraksis er den at opdageren
eller utvandreren kalder op hjemlige lokaliteter eller personer.
Det byder dog den interesse at gi holdepunkter i opdagelsernes
og kolonisationens historie.
lhvertfald kræver de egenheter som knytter sig til de
geografiske navn, at disse ikke forvanskes. Slitasje er imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
