Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aksel Arstal: Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn.
nu meddele hvad der ikke mindst takket være Utenriks
departementets indflydelsesrike assistanse, de enkelte legatio
ners interesse og fremmede myndigheters og fagmænds kyn
dige imøtekommenhet er kommet til min kundskap om det
arbeide som i dette spørsmaal er gjort og gjøres i de land
som særlig paa det geografiske omraade har været foregangs
land. Det er forresten et utslag av fremskreden kultur like
saameget som av praktiske behov, nåar der i nutiden er tat
op et arbeide for retskrivning av de geografiske navn, baade
ens egne og de andres. Det sidste ogsaa at søke rede paa
og ta hensyn til de andre vidner ikke bare om god tone,
men fortæller om nationernes respekt for hverantfre, en re
spekt, ikke som i fortiden utsprunget av skræk, men den
som vi nu maa kunne vente vil utfolde sig under fremtidens
folkesamarbeide.
Avhængig som den har maattet være av sprogforsknin
gens utvikling begynd te en vederheftig navneforskning først
med 1840. Baade navnetydning og, hvad der jo interes
serer os her, krav paa rigtigskrivning av geografiske navn,
gaar meget længere tilbake. Det sidste krav fremholdtes
kanske først ialfald efter hvad schweizergeografen og nav
neforskeren Egli vil vite 1 i et skrift av den schweiziske
kartograf Franz i første halvdel av 18de aarh. Han kræver
at jordbeskriveren maa være hjemme i sprog. Franz tar dog
væsentlig sigte paa at de hjemlige navn maa faa sin rette
form. Det er i Frankrike at der (samtidig av de Brosses og
d’Anville) kræves at de utenlandske stedsnavn skal frem
træde i den dem tilhørende form.
For at ta den sidste tids arbeide med denne sak efter
tidsfølgen, saa er det det britiske Royal Geographical Society
som i 1885 først vækker motion om en oprenskning i skrive
maaten av geografiske navn og opstiller «principper» for
skrivemaaten. Motionen førte til at the Admiralty and War
Office indførte et ensartet system for navnskrivningen paa
sine karter, et system som ogsaa blev antat av the Foreign
and Colonial Offices og synes at ha faat tilslutning ogsaa i
kolonierne. 2 Som enhver vil vite er den britiske navnsfære
Egli, Nomina Geographica (navneleksikon) og talrike skrifter om geogra
fiske navns tydning og betydning.
2 Piinciples, se f. eks. Mill, Guide to Geographical Books etc. 1910, s. 65 fg
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
