Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aksel Arstal: Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skrivemaaten av utenlandske geografiske navn.
denskartverk i maalestok 1: 1 mill. (1 m. = 1 km.). Planen
er senere drøftet i konferanser i London 1909, hvor 11 stater
var repræsentert, og i Paris 1913 av repræsentanter for 35
stater. Av den sidstnævnte forsamling blev der oprettet et
centralbyraa med sæte i Southampton («Association Carto
graphique Internationale^.1 Programmet som desværre har
faat et alvorlig knæk, forhaabentlig dog intet dødsstøt, ved.
krigen, maatte i første linje ta standpunkt til skrivemaaten
av navnene. Og her trænger sig i forgrunden behovet for
en fællesfolkelig skrivemaate av det ene og det andet navn.
Muligheten for ens skrivemaate hvilket jo ikke er det
samme som ens uttale! er nemlig ikke utelukket indenfor
en viss grænse. Der er jo hundredetusener av navnenes
myriader som altid, ialfald forlængst, har været skrevet ens
av de kulturbestemmende nationer. Navne som f. eks. Berlin,
Paris. Og hvad skulde der være i veien for at franskmanden
tok skrivemaaten London istedenfor hans Londres? Hvad
skal kartografien med slike utvekster som Drontheim,2 Köpen
hamn og Kopenhagen, Gotenburg? Paa et slikt internatio
nalt verdenskart maa ialfald riksnavnene bli de nationale.
Der kan neppe f. eks. paa Norges-kartbladene staa de 10—12
forskjellige riksnavnvarianter (Norwegen, Norway, o. s. v. for
uten vore egne 3!).
Allerede i 1892 hadde det tyske Koloniatrat faat ulen
riksdepartementet til at opnævne en kommission for «ens
artet skrivemaate av de geografiske navn i de tyske Schutz
omraader», hvis forslag blev revidert av en ny kommission
1903. Denne har opstillet en del «grundsætninger».3 Vi trænger
noget i denne retning for Svalbard-omraadet, og jeg har alle
rede tillått mig at henlede vort Utenriksdepartements opmerk
somhet paa behovet for oprenskning i navnsætningen paa
Spitsbergen og for sproglig paapas med det som der foregaar
i dette stykke.
1 Der er utkommet saavidt jeg kan se fire blade (det ene «unrevised
proof»), ved den engelske generalstabs geografiske avdeling. Se nærmere : Deuxi
éme Conference Internationale. Garte du Monde au Millioniéme. Paris 1913.
Mens professor Penck i svarskrivelse til den norske legation i Berlin
opfører formen Drontheim som hørende til tysk «Sprachschatz» og derfor
undtat fra berigtigelse, dekreterer den amerikanske komité: Trondhjem, not
Drontheim.
8 Se P
. Sprigade und M. Moisel, Anweisung zu Routenaufnahmen.
475
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
