Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Thrap-Meyer: Ludvig Holstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUDVIG HOLSTEIN.
Siden Ludvig Holstein i 1895 utgav sine første «Digte» er
hans Navn sjælden blevet nævnt her hjemme. Og hans
Digte kjendes nu, tror jeg, bare som Texter til Carl Nielsens
Sange. De senere Arbeider, Skuespillet Tove (1898) og Digt
samlingene Løv (1915), Mos og Muld (1917) er litet læst. Dette
er saa meget merkeligere som Holstein vel er den bedste av
Lyrikerne i sit Slegtled. Holstein er den danske Mulds
Sånger.
Mange kjender jo Danmark, men da det er en bestemt
Egn der har præget hele hans Poesi, maa jeg først prøve at
tegne en Skisse av dette Landskab og gi et Glimt ind i de
Stemninger det vækker. Og fordi de er saa nær i Slegt,
Landet og Digteren, maa jeg prøve at give et Billede av de
to i Et, saaledes som de fornemmes i den nære Saramen
hæng.
Holsteins Danmark er Sydsjælland. Landet med Slette
fornemmelsens Ro og Kalden til Eftertanke, med den stærke
Sommersol, og Graaveirets og Vinterens trøstesløse Vemod.
Sydsjælland med sin tunge Grøde, «Æblekamret», hvor Fugle
hekker i hver en Busk, og Hjorten springer over Engene i
den duggraa Morgen. Og fremfor alt med Frugttrærnes hvite
Sne, langs alle Veie og Grøfter i det milde danske Foraar.
Naar et ungt poetisk Gemyt vokser op i dette Landskab,
vil det bli indviet i en Uendelighet av fint nuancerede Stem
ninger. Landet indbyder til Sværmeri, og Sindet som lever
med og nyder de stadige Skiftninger, vil tilsidst lære at vælge
saa kun de fineste, de mest skjælvende bliver dets egne. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
