Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Thrap-Meyer: Ludvig Holstein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor Regnen slaar sit blanke Håar
om dryppende Frugttræstammer.
Ludvig Holstein.
Digteren holder Opgjør med sig seiv og med andre Mænd
om Kjærligheten.
«Jeg besværger eder Venner, at i dyrker eders Lykke.»
Dette sidste Digt er typisk for Holsteins Lyrik. Her ser
man hans Profil: En Mand der tager Stilling i et Livs
spørgsmaal. Ja, det er maaske derfor at disse Digte altid vil
have sit Værd. Fordi de taler Alvor og Sandhed om det ene
fornødne, om det som er den egentlige Religion: at være
alvorlig og sanddru de faa Gange man er det Hellige nær.
Fordi man derigjennem, seiv om man taper i Kjærligheten,
allikevel vinder et Værd i sig seiv som er organisk og ufor
gjengelig. Men trods al Kamp kommer den igjen, den sæl
somme isnende Blæst. Og i Høstrim (Løv) faar vi se denne
Kjærlighet visne og falde.
Under Kastanjerne stod vi. Og tyst,
tyst som den dødsstille Høstfarves Lyst,
brændte den svidende Længsel sig Vej,
gjennem to Hjerter, som vilde det ej.
Men med Forundring ser man i Holsteins senere Digte
at han har bevaret sig seiv uforandret. Digte som Marsaften,
Aprilaften, Rebekka borger herfor. Men Varmen er brat i
sit Løp mot den personlige Elskov, Kjærlighetssangeren er
blevet Pandyrker. Og hans paniske Stemninger er fulde
og klare som Tonerne fra Gudens Fløite. Som i smaa ryt
misk bevægede Aqvareller, glider Billeder forbi, av Danmark
ved Vinter og Sommer.
Tag venlig mod mig. Efteraar!
jeg staar i dit Æblokammer,
Og Holstein har set «Pan le mellem Grenene». Han har
Panglimtet i Øiet: det virkelige Humor. Det fine Humor
som kommer glidende, ganske av sig seiv, ind i Alvoret.
I en Digtcyklus «Gravenstener» gir Holstein det
sidste uttømmende Billede av sin Hjemegn. Det eneste man
maaske kan bebreide Holsteins senere Produktion er at
Mulden, Stoffet er behandlet med litt for stor Tyngde, saa
Versene har mistet litt av sin gamle Ynde.
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
