Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Revolutionen og det nye Tyskland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Beyer.
Men ogsaa partigrupperingen savner de finere avskyg
ninger, tiltrods for kompromisserne. Her staar igrunden
haardt mot haardt, uforenelige motsætninger mot hverandre.
Derfor er den politiske tone ogsaa saa hatsk.
Det avgjørende skille mellem partierne i disse dager
maa naturligvis føres tilbake til deres forskjellige syn paa
revolutionen, dens berettigelse og forløp. Det er let
at skjønne at egentlig populær er revolutionen ikke, seiv ikke
hos de partier som forsvarer den og hævder dens nødven
dighet, høiresocialisterne og demokraterne. Den unge tyske
republik kom jo til verden i en usalig time. Den har krigen
til far og nøden til mor, og mindet om revolutionen er
vævet sammen med tanken paa kjæmpebedraget i Versailles.
De fjorten lysende punkter blev like saa mange mørke. Yd
mygende for Tyskland, vanærende for ententen. Det ty
deligste indtryk av at revolutionen ikke omfattes med nogen
begeistret kjærlighet fik man den 9de november da den
tyske republik feiret sit 1-aarsjubilæum. Der laa
spænding i luften, angst for revolter fra monarkister og uav
hængige, men ingen begeistring var at spore. Regjerings
socialisterne holdt møter med taler, nøkterne, gode taler.
De dvælte med saglighet ved det som er vundet. Det gamle
system er styrtet, den gamle aand sitter ikke længer paa
keisertronen og i raadssætet. Nu streifer den om som hus
vild, søker ly i kirke og skole, blir mottat med kjærlighet
i en del av pressen. Deuavhængige socialister holdt
ogsaa møter. De gjentok sin gamle lekse om at regjeringen har
forfusket revolutionen, og de hævdet at endnu staar kapital
samfundet opreist, vistnok svækket men dog paa solide
ben. De borgerlige demokrater tie t. De tyskna
tion ale gjorde truende geberder paa papir, i aviserne.
Der blev ingen skolefester av. Ingen steder hersket nogen
løftet stemning, tændtes nogen revolutionsglød. Av de digte
som blev skrevet til ære for dagen, var der intet som virket
samlende og tændende, intet som utløste nogen folkestemning,
og dog var det republikkens fødselsdag. Man jubilerte nok,
men bare pligtskyldigst, officielt, med hatten i haanden men
uten at svinge den. Netop blandt de oprigtigste republika
nere var kanske stemningen mest trykket. Med ængstelse
spurte de hverandre : Hvorledes vil fødselsdagsbarnets skjæbne
492
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
