Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Revolutionen og det nye Tyskland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Revolutionen og det nye Tyskland.
smaa chanser for at gjøre videre virkning. Conrad Frantz
fordømte hele Bismarcks politik fra 1866 av. Tysklands
sammensveisning med jern og blod ansaa han for overflødig,
ja skadelig. I hsle denne politik saa han bare en efterligning
av den franske nationalstats, paa samme maate som den
senere tyske imperialisme og kolonialpolitik har England som
mønster. Den historisk givne utvikling for Tyskland, og den
som stemmer med tyskernes ikke preussernes hele anlæg,
saa Frantz [i |en ’koncentration av den middelalderlige tyske
forbundsstat. Denne overnationale stat maatte omfatte
alt som er tysk, altsaa ogsaa Østerrike. Denne paa frivillig
samhold byggede stat skulde bli kjernen i et europæisk freds
forbund. Med næsten synsk klarhet förutser Frantz hele
den utvikling som Bismarcks Tyskland maatte ta frem til
verdenskrigen og katastrofen.
Det er let at være efterpaaklok. Og det er ikke sikkert
at de som nu med begeistring læser Frantz’s skrifter, har
gjort stort for at realisere hans idéer. Men man maa gi
professor Fr. W. Forster i Munchen ret, nåar han i sit
forsvar for den føderative, decentraliserte stat griper tilbake
til Frantz’s skrifter, og gjennem dette sit forsvar søker at
indblæse den tyske republik de faa originale, ny skapende
idéer som den saa haardt kan trænge til og hittil saa sørge
lig har manglet.
Den republikanske tyske regjering bestaaende av høire
socialister, demokrater og centrumsmænd maa vi først og
fremst betragte som en slags bestyre r av det gamle sy
stems fallit bo.1 Dens første opgave var at sikre ro og
orden og forøvrig holde regjeringsforretningerne gaaende.
Naar den ialfald indtil igaar i det væsentlige har klart
dette, saa er det fordi den er en koalitionsregjering og repræ
senterer et mellemstandpunkt. Men selve koalitionen bærer
spiren til sin egen opløsning i sig. Der er uenighet mellem
socialisterne og demokraterne angaaende socialiseringen, og
spørsmaalet enhetsstat eller forbundsstat og tillike religions
politiske spørsmaal har stadig truet med at sprænge det vig-
1 Det samme gjælder selvfølgelig ogsaa den regjering som fremgik av de
sidste vadg.
497
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
