Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Revolutionen og det nye Tyskland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
Revolutionen og det nye Tyskland.
vanskeligere at utfylde er kløften mellem forfatningen og aand
og tone i skolerne og ved universiteterne.
Lykkes det ikke den unge tyske republik at bringe uni
versitet og skole i samklang med forfatningen og derved vinde
ungdommen, saa har den spillet fallit i ganske anden
grad end om de reaktionære skulde komme ovenpaa i kor
tere tid. Av den grund fortjener denne side av det nye
Tysklands utvikling særlig opmerksomhet.
Universiteterne er for en stor del tilholdssteder for
reaktionære strømninger. Flere professorer har i sine fore
læsninger direkte drevet monarkistisk agitation. Særlig
reaktionære er ofte professorerne i de humane videnskaper,
kanske mest universitetslærerne i historie. De bygger her
paa tradition. Alle Tysklands betydeligere historikere i senere
tid med undlagelse av Mommsen har jo været utpræget kon
servative, beundrere av Bismarck og Moltke. Det blev ogsaa
av det gamle system sørget for at mænd med politisk radi
kale auskuelser ikke blev ansat som universitetslærere i de
mere personlighetsdannende fag. I de reale videnskaper kunde
det lettere tillates.1 Ogsaa blandt studenterne er en stor
del utpræget reaktionær. Aarsakerne hertil maa vi ikke bare
søke i visse reaktionære professorers indllydelse, skjønt den
siet ikke er liten. Men hovedgrunden er vel studenternes
følelse av at tilhøre en begunstiget klasse. De unge mænd
som hadde gjennemgaat den høiere skole, slåp jo i keiser
rikets tid med ett aars vernepligt, og de blev ogsaa fortrins
vis utdannet til underbefäl og reserveofficerer.
Denne kastefølelse er tilstrækkelig blit næret i den gamle
skole. Lærebøkerne og hele undervisningen bar præg av
den gamle aand. Tydeligst kom det frem i historieunder
visningen. Hvad vi lærer ungdommen av historie er jo
altid en efterklang av historikernes fremstilling. Det vilde
ikke være vanskelig at paavise aand og tone fra Sars’ verker
i de fleste norske historielæreres undervisning og i lære
bøkerne. Den samme efterklang vil vi kunne spore i tyske
lærebøker og undervisningstimer. Men her er det elementer
av Treitschkes aand og tone vi fornemmer.
At det gamle systems form for opdragelse gjennem sko-
1 Sammenlign dog Berlineruniversitetets optræden mot Fr. Nicolai og.
Einstein i mai juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
