Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Beyer: Revolutionen og det nye Tyskland - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Beyer.
tigste sydtyske parti, det katolske centrum, ]øs fra de andre.
Men tiltrods for alle motsætninger : om visse positivemaal
er flertalspartierne enige. Det gjælder at fæstne den tyske
republik organisatorisk og i folks bevissthet, og det gjælder
at skape grundlaget for en fremtidig fredspolitik. Rep u b li
ka nism e og pa ei fis me er deres fælles program.
Av dette program folger at den republikanske tyske re
gjering og den nu muligens opløste riksdags flertals
partier raaa se sin vigtigste opgave iatutbyggedeinsti
tu ti o ner som skal støtte republikken og fredspolitikken
og samtidig arbeide ind i dem en aand og tone som
svarer til forfatningen. - Det er nemlig saa at ethvert
lands institutioner til en viss grad er bestemt av dets her
skende politiske system. Man kan snakke om objektivt rets
væsen, objektiv videnskap, objektiv undervisning saa meget
man vil, i virkeligheten kan hverken domstol, universitet
eller skole helt løsrive sig fra den stat de tilhører. Politisk
opfatmng og klassefølelse maa ifølge sakens natur bevisst
eller übevisst være medbestemmende. Den borgerlige stats
retspleie, videnskap og undervisning er ikke den samme som
i en eventuel socialistisk stat. Og militærstatens retspleie vi
denskap og undervisning bærer igjen helt andre merker
Det normale er at et lands institutioner utvikler sig nogen
lunde parallelt med dets forfatning og politiske kultur. Saa
ledes har det stort set været i Norge. Dog maa det sies at
den militære retspleie ikke helt har kunnet holde skridt.
I Tyskland som har gjennemgaat en revolution er
domstolene særlig de militære universitet og skole blit
liggende et godt stykke efter. - Der har været fældt flere
meget graverende klassedom me i den senere tid, seiv om
de ikke kommer op mot de franske domstolers frifindelse av
Jaures’ morder. Av regjeringspartiernes presse fremgaar det
ogsaa at man har været opmerksom paa forholdet. Enkelte
av de styggeste tilfælde, den milde dom over massemorderen
løitnant Marloh og over soldaterplageren løitnant Hiller ven
ter endnu et efterspil.* I disse tilfælde er motsætningen
mellem forfatning og retspleie overvældende ; disse officerers
forbrydelser skriker mot himlen. Men like dyp og endnu
1 Saken mot Hiller og hans fæller har været oppe til fornyet behandling
i sommer. De skyldige fik en adskillig strengere dom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
