Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Materialisme og spiritualisme.
Vi finder det da ogsaa med næsten blændende klarhet alle
rede hos Demokrit. Men i det nittende aarhundred gav de
rent naturvidenskabelige eksperimenter en række tilsynelatende
ugjendrivelige beviser for rigtigheten av hypotesen. Den stod
derfor ikke længer som et vaagelig postulat, men som en av
erfaringen stadfestet naturlov; det var ikke som en idé den
blev ført frem, men som en kjendsgjerning. Og den blev
uttrykt paa en maate som fik præg av samtidens resultater
i fysik og kemi. Den gik i sin gjængse form ut paa at det
vi kalder stof, er og maa være en konstant masse. Stoffet
bytter form, men forblir dog altid det samme, en eller anden
kombination mellem flere eller færre av omtrent otti evige og
uforanderlige grundstoffer. Det har altid været og vil altid
bli. Der er ikke noget før og ikke noget efter. Og dette stof,
denne materie, bygger mennesket op og gaar over i andre be
standdeler ved døden. Alt skifter og forgaar, konstant er
bare massen og rummet omkring den.
Denne opfatning lar religionen falde bort som noget over
flødig. For hypotesen om materiens konstans trænger ingen
skapelse, ingen styrelse, ingen aand, ingenting utenfor sig, den
indeslutter alt i en gråa konstant masse.
Aldrig har der vel været reist en trangere mur mot aands
friheten end denne hypotese. Mot den prellet alle spørsmaal
av. Hvorfor, hvorfra, hvorhen, aartuseners dypeste gaater
maatte forstumme, der var ikke behov for dem længer.
Rent filosofisk set var hypotesen svak. Den gav ikke
noget tilfredsstillende svar paa problemet om forholdet mel
lem energi og materie. Den indesluttet ingen fuldstændig
analyse av selve materiebegrepet. Den stod ikke i den aller
bedste sammenhæng med den hypotese om verdens uendelig
het som materialismen hadde tat i arv fra renæssansetidens
ypperste tænker. Og den gav i sig seiv ingen fyldestgjørende
forklaring paa de biologiske problemer. Men det nittende
aarhundreds materialisme hadde ingen overdreven agtelse fol
den rene tænkning. De filosofiske vanskeligheter gik den gjerne
let over. Likevel er det neppe sandsynlig at hypotesen hadde
faat sin store betydning for den populære aandskamp, hvis den
ikke var blit utbygget med den darwinistiske evolutionslære.
Sammen med Malthus’s overbefolkningshypotese som den
i betydelig grad er inspirert av, gir denne et sammenhæn-
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
