Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Materialisme og spiritualisme.
Tvertimot virker denne tanke i 999 av 1000 tilfælde som en
hemningsforestilling. Samtidig er forresten heller ikke trangen
til monogamiet saa utpræget hos det store flertal av menneskene
som Malthus vil ha det til. Formeringstendensen er i det
hele tat ikke «diktert av naturen», men bestemt av en række
forskjelligartede psykologiske momenter. Den gjør sig da
ogsaa gjældende med meget ulik styrke hos de forskjellige
racer, nationer, klasser og individer.
Hvad dernæst angaar produktionen av næringsmidler,
hadde Malthus ikke fuld forstaaelse av at denne bare vil bli
liggende efter befolkningens behov nåar dyrkningen allerede
har overskredet optimumsgrænsen for jordens ydeevne. Nu
har den vistnok gjentagne gånger gjort dette paa de fleste
marker som har været under kultur. Men efter Liebigs under
søkelser og overgangen til de agrikulturkemiske dyrknings
metoder er ingen længer i tvil om at optimumsgrænsen lar
sig forskyve. Den menneskelige aand kan nemlig gjøre op
dagelser som teknisk set muliggjør en mangedobling av
næringsmiddelproduktionen uten noget hensyn til om befolk
ningen staar stille eller gaar frem.
Malthus har indlagt sig store fortjenester av videnskapen
ved saa skarpt aa fremhæve betydningen av de materielle
livsbetingelser for den stadig voksende menneskeslegt. Men
der er ingen tvil om at han paa en tilspidset maate har over
drevet indflydelsen av de naturbestemte, rent materielle «ten
denser» for bevægelserne i folkemængden.
De indvendinger som saaledes maa reises mot selve over
befolkningshypotesen, gjælder imidlertid ikke anvendelsen av
princippet som grundlag for den darwinistiske evolutionslære.
Som Darwin selv skriver, forøvrig muligens vel absolut:
«Malthus’ doktrin lar sig med mangedobbelt styrke anvende
paa hele dyreriket og planteriket; for der kan næringsmidlerne
ikke økes kunstig og ingen forsigtig egteskapsavholdenhet
finde sted.» Det er da heller ingen tvil om at Darwin ved
aa gaa ut fra tendensen til overformerelse hos planter og dyr
har naadd de ypperste videnskabelige resultater, som ingen
kan sætte tilside. Men nåar hans efterfølgere i dogmet om
the survival of the fUtest har villet finde den übetinget
gyldige og fuldstændig materialistiske forklaring paa hele den
evolution fra lavere til høiere arter som Darwin hadde
513
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
