Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Materialisme og spiritualisme.
materialistiske evolutionslære bygget paa socialøkonomiske
læresætninger og biologiske iagttagelser, har den materialistiske
«sjælelære uten sjæl> for aa bruke et uttryk av Friedrich
Albert Lange særlig suget kraft fra de erfaringer hjerneope
ratørerne og sindssykelægerne har lagt frem. Det maa ogsaa
indrømmes at det er lykkes aa dokumentere et rikt antal
tilfælde hvor indvirkninger fra omverdenen har hat de mest
vidtrækkende følger for det menneskelige sjæleliv.
Men noget bindende bevis for sjælsytringerne som rene
hjernefunktioner er det ikke lykkes aa gi paa denne vei.
Ingen nogenlunde rimelig hypotese om sjælens beskaffenhet
har nemlig benegtet at omverdenen kan øve endog meget
skjæbnesvangre indflydelser paa sjælen. Beviset for den kon
sekvente materialisme maa godtgjøre noget mer, nemlig at
alle følelser og alle tanker lar sig forklare som virkninger
av noget materielt.
Efterhvert støtte imidlertid forskningen paa sjælelige livs
ytringer som ikke uten videre lot sig forklare som slike virk
ninger, men hvor tvertimot ethvert forsøk paa aa konstruere
en sandsynlig materialistisk bestemt kausalrække viste sig aa
glippe. Der blev et uventet behov for nye forklaringer. Saa
opfandt man underbevisstheten. Eller rettere: man laante dette
fagord fra et ellers næsten foragtet spiritualistisk verk, Myers’
Human Personality, hvor det i en rent immaterialistisk
beskrivelse var blit anvendt som betegnelse for et bestemt
omraade av den menneskelige sjæl, og brukte den sum av
forestillinger det fremkaldte, som en støttehypotese for den
materialistiske psykologi.
Ordet syntes paa mange maater vel egnet til det bruk.
Det er nemlig dannet ved en analogi fra omverdenen og
bærer derfor et visst materialistisk præg. I kraft av det blev
bevisstheten tænkt rent rumlig med en apriorisk gravitation
i retning av foten; man lot tankerne falde i bevissthetsrum
met, dypere eller mindre dypt under en overflate; var de
ikke forsvundet dernede, graviterte de igjen op mot «over
bevisstheten» efter andre tanker som hadde evnen til aa til
trække dem, de steg frem av dypet som bevisste eller übe
visste erindringer og blev ofte mistat for nye idéer.
Efterhvert som man kom paa det rene med at en større
mængde av de sjælelige fænomener ikke lot sig forklare ved
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
