Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Samtiden. 1920.
Materialisme og spiritualisme.
de religiøse forestillinger straaler ut. Den historiske spiritu
alisme mener aa kunne godtgjøre at de store verdensreligioner
er opstaat paa samme vis. De gir uttryk for sjælelige og
aandelige erfaringer hos enkelte meget høit utviklede per
sonligheter. Men uttrykkene er for en stor del holdt i my
steriernes symbolsprog. Spiritualismen mener ogsaa at den
vigtigste del av mysteriereligionernes kultus bestod i en sjæls
træning og aandstræning som skulde gjøre de indviede skik
kede til aa bli klar over sit eget væsen og opnaa forbindelse
med høiere magter.
Nu er der i flere av de store religioner enkelte ting som
minder paafaldende om hverandre. Der fortælles saaledes til
svarende træk fra Buddhas og fra Kristi liv. Spiritualismen kan
forklare dette uten aa ty til kunstige hypoteser om paavirkninger
som ikke lar sig klarlægge eller sandsynliggjøre. Blir nem
lig religionerne til paa grundlag av sjælelige oplevelser, synes
visse ensartede træk endog aa være nødvendige. Alle som
søker ind i sjælen, vil nemlig gjøre enkelte fælles erfaringer.
Likesom enhver kemiker nåar han spalter vand faar surstof
og vandstof, saaledes vil enhver sjælegransker som evner aa
spalte sit eget immaterielle jeg, støte paa de samme grund
bestanddeler og maatte trække ialfald delvis ensartede slut
ninger om de reale kategorier disse grundbestanddeler tilhører.
Idet saaledes de gamle religioner og mysterier synes aa
hvile paa iagttagelser og erfaringer, blir vistnok vi vester
lændinger nødt til aa indrømme at den empiriske metode er
langt ældre end vor videnskap, at den kanske har hat sin
første historisk kjendte anvendelse paa sjæleforskningens om
raade, og at den er fælles for religion og videnskap.
Vore dagers psykiske forskning er da ogsaa en utpræget
empirisk videnskap, likesom det er de psykiske erfaringer
mennesker i vore dager daglig gjør som danner det egentlige
grundlag for de nye aandsretninger.
En maa imidlertid være paa det rene med al det er meget
vanskeligere aa anvende den empiriske metode paa det sjæle
lige omraade end overfor de materielle företeelser.
Naturvidenskaperne beskjæftiger sig med den del av om
verdenen som lar sig iagtta med vore ytre sanser, og som
altsaa er virkelighet for øs. Ethvert fænomen de har aa gjøre
med, lar sig direkte eller indirekte sanse. Stort set kan man
521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
