Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Materialisme og spiritualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Materialisme og spiritualisme.
stenger for tankerne, og som paany begynder aa tumle med de
gamle gaater: hvorfor, hvorfra, hvorhen? Og foreløbig samler
alle spørsmaal sig i et brændpunkt: er der et liv efter dette ’*
Materialismen hadde mange hovedproblemer, spiritualismen
koneentrerer sig igrunden om dette ene.
Og ingen vil kunne negte at spørsmaalet om livet efter
døden er det vigtigste av alle for hver og en av os Hvor
forskjellig maa ikke livsvurderingen og livsførselen bli om en
mener aa vite at den hasard vi kalder fødselen er den første
begyndelse og det tilfælde vi kalder døden er den sidste slut
eller om en tror at livet i denne verden bare er et ledd i en
uendelig kjede av tilværelser og at døden vil aapne nye vir
kehgheter og nye verdener.
Da Nietzsches Zarathustra kom ned fra de fjerne tjeld
hvor han hadde lært stolthet av ørnen, visdom av slagen
og kjærlig ioragt for menneskene av den store ensomhet
og tortalte i landsbyerne at Gud var død, hadde han et nvt
evangelium med : der var ingen forskjel paa godt og ondit
disse strenge begreper var illusioner, de var ikke noget andet
end tavler velmenende mennesker hadde bængt op; nu maatte
der leves hinsides den gamle motsætning, og hver fribaaren
mand maatte skape sig sin individuelle herremoral efter sine
egne behov og ikke kjæle for nogen anden dyd end den som
kom av sig seiv og tok bopæl i hans bryst.
I Zarathustras taler fandt Nietzsche det konsekvente uttryk
ior materialismens nødvendige bud til menneskene. For godt
og ondt, det er ikke begreper som gir uttryk for lover som
hører den materielle verden til. Forskjellen mellem godt o«
ondt opdaget menneskene den dag de først forstod at noget
hemmelighetsfuldt indi dem kunde tilsi dem aa avstaa fra en
handling som var nyttig, gagnlig og heldbringende i sine konse
kvenser eller drive dem til noget ulogisk, dumt og skadelig for
deres interesser, uten at de kunde utforske hvorfor. Og ind
sigt i godt og ondt fik de eftersom de lærte at deres eget indre
jeg blev forskjellig om de fulgte den bydende indre stemme
eller lot det være. Budet om godt og ondt, det er noget som
overgangsmaterialismen igrunden maa henvise til underbevisst
heten, og det kan bare ha realitet dersom det gir uttryk for en lov
mæssighet i en verden omkring os som ikke er materiel. Er ma
terien den eneste realitet, er godt og ondt sikkert nok illusioner
523
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
