- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtredivte aargang. 1920 /
529

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Det hvite hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det hvite hus.
Via. Doktoren har undersøkt mig. Om han har fundet
ut noget, vet han ialfald at tie med det. Der feiler ikke stort,
ja, der er litt der, og der i begge lunger. Jeg faar
slaa mig til ro i nogen maaneder. Saa vil jeg ha de bedste
utsigter.
Det er visst ikke frit for at jeg føler mig en smule for
nærmet, fordi mit tilfælde ikke er av de aller gravalvorligste.
3/i2. Jeg har vært her en maaned nu. Her er en, som
har vært her i fire aar!
Vu. Jeg traf mine to sirener til anden frokost idag
det kaldes for skams skyld anden frokost; men det er tredje!
De ser ikke meget lidende ut, nogen av dem. Den ene er
kornblond, den anden gyldenrød lueforgyldt, begge strutter
av havresuppe og kefirmelk. Da jeg præsenterte mig som
«Adolfine», utbrøt der straks krig mellem dem. Jeg noterer
denne sukces.
Den yngste, den korngyldne, heter Eva Jensen, hun skal
reise snart. Den anden, frøken Hedvall, har vist vært nok
saa daarlig.
De andre gjæsterne er alle av et andet folk, mere eller
mindre patienter, enten altfor bleke eller altfor røde, rad
magre av feberen eller laskete av liggekuren.
u/i2. Jeg er saa smaat begyndt paa kuren. Jeg er oppe
hele dagen, men spaserer bare to halvtimer endnu. Og jeg
laa ute i kurhallen for første gang idag. Endnu har det ny
hetens interesse. Det er en forandring vistnok til det værre,
fordi det betyder en yderligere frihetsberøvelse men det er al
likevel en forandring.
Kom og lig hos os! sa frøken Hedvall. Jeg fik min
pläds imellem dem. Og saa laa vi der, kunstfærdig og ny
delig indpakket paa hver sin katafalk i den korte, skumrende
vinterdag.
Vi snakker litt mere og litt dummere end nødvendig,
for vi har god tid og bare en eneste ting at tænke paa. Men der
blir jo stille tilslut. Og saa ligger vi der. Og stjernerne kom
mer frem. Det bleke, vandrende folk.
529

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1920/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free