- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtredivte aargang. 1920 /
533

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Det hvite hus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det hvite hus.
Endnu i tre maaneder skal jeg altsaa bevare min for
stand! Hadde det endda været tre maaneders bodsfænesel,
hvor man dog faar et eller andet arbeide! 0, at jeg ikke
har begaat en eller anden uomtvistelig forbrydelse, en av
dem, som straffeloven anviser med rene ord.
V2. Frøken Hedvall skal reise til Tunis. Hun reiser
herfrå allerede imorgen.
Va, Hun er reist. Og det er bra. Jeg er hende tak
nemlig for, at hun reiste uten at rive mig hjertet ut av
brystet med sine fine, smaa, rosenrøde klør.
Hun kunde ha indfiltret mig i et forhold, hvor neder
drægtighet er eneste betingelse for seier, hvor übarmhjertighet
og ukræsenhet er vaaben og rustning, som man med eller
mot sin vilje maa iføre sig. Med sin mund kunde hun ha
brændemerket mig som seierherre i en strid, hvor jeg langt
vilde foretrække at ligge under. For det passer mig bedre
at bøie hodet i sorg end kneise som en levende skamstøtte.
Jeg har talt med ham. Jeg vilde vite, hvem han var,
og hvad han vilde. Og nu vet jeg det. Manden holder av hende.
Jeg henvendte mig med nogen intetsigende høfligheter
til ham i forbigaaende. Han svarte mut og kort og blev der
paa uten foranledning pludselig uartig. Han er ingen klok,
men en bra mand.
Og han vet, at han kunde ha overlatt hende til mig,
hvis han hadde villet være fri.
Det skal være usedvanlig sundt i Tunis. Men det er for
min skyld, han har faat hende til at reise.
Jeg puster ut. Jeg er rolig og fri. Men hvor stille her er!
Jeg hadde ikke bedt hende om det. Og det var bedre, om hun
lot det være. Men kanske hun gjør det allikevel, siden hun sa det.
Hun sender vel i det mindste et litet kort, nåar hun
kommer frem. Men det er en lang reise, og jeg vet ikke,
hvilken vei hun tar. Det kan ta baade en uke og fjorten
dage, før hun er fremme.
Jeg skal skrive til Dem, sa hun.
Og nu er hun reist.
Hm. Tre maaneder skulde vel greie sig.
Hvor mange maaneder maa jeg være her?
533

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1920/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free