Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnulf Øverland: Det hvite hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnulf Øverland : Det hvite hus.
Altsaa, idag har vi den 7de februar, og imorgen den
Bde, og jeg faar nok av dage at tælle. For hun skriver ikke.
Det er bare slikt man sier til farvel.
Her blir ikke ro allikevel, ikke en time paa dagen og
ikke en dag paa maaneder. Jeg blir ikke kvit hende, om
bun reiser noksaa langt. Man blir ikke kvit. Om dagen
skal jeg høre hendes skridt bak mig, hvor jeg gaar, og om
nætterne skal hun sitte paa mit bryst og æte av mit hjerte,
og det skal gro og vokse ut igjen, foråt hun kan æte mere.
0 igaar, da jeg endnu var et ungt menneske, skrev
jeg «jeg», og slog en cirkel om ordet og sa: Træd ikke paa
min cirkel!
Men nogen kom og traadte paa den med en silkesko og
gik ind i ringen og blev der. Og jeg var ikke alene og var
ikke mig seiv mere, men var ogsaa hendes billede og angsten
for hende og glæden ved hvert trin av hendes sko.
Og hun gik bort; men skridtene gaar igjen, og jeg kan
høre hende puste herinde bak min stol. Men hun er her
ikke, og hun skriver ikke noget brev, og jeg træffer hende
ikke mere, og jeg skal aldrig røre hende.
Arnulf Øverland.
Og det er bedst om hun lar det være. Skjønt Gud vet.
534
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
