Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
tyske musiks stemme ved denne civilisatoriske fremgangs
maate forstumme, vil der findes mer end én som vil synes
at verden er blit uendelig meget fattigere.
Jeg er ikke av den mening at den enkelte tysker maalt
efter sin musikalske begavelse indtar en særstilling blandt
repræsentanter for alle andre folkeslag; jeg tror at den indi
viduelle musiksans hos andre nationer holder maal med
tyskernes; i nogen tilfælde vil den sandsynligvis til og med
overgaa deres. Man behøver jo bare at tænke paa folkene
fra det europæiske østen, som gjennemgaaende er musikalsk
høit begavede, paa tsjekkere og polakker, paa ungarer og
russere russerne er kanske i det hele tat det i musikalsk
henseende evnerikeste av alle europæiske folk; heller ikke
italieneren kan frakjendes en egen musikbegavelse, han som
gir sig melodiens fortryllelse ivold med en naivitet og liden
skap som grænser til kritiklöshet; og nåar der skal tales
specielt om de germanske folks gruppe, synes jeg ikke at
tyskernes gjennemsnitlige musikalske anlæg og begavelse er
større end hans stammefrænders. Men dog har der allerede
i to aarhundreder alene av det tyske folk kunnet vælde frem
hin mægtige strøm av musik, som har revet med sig hele
den musikalske utvikling og for det meste bestemt dens for
løp. Dette tyder paa at der lever en eiendommelig kraft i
tyskernes forhold til musikken, som andre folk ikke eier
eller ihvertfald ikke eier i samme maal. Og man maa
komme til samme slutning, nåar man er opmerksom paa
at hele verdens musikere alt i snesevis av aar strømmer
sammen til Tyskland, mestrene for at hente sit mesterbrev
der, disciplene for at lære der, og at der likedan bare i
Tyskland har kunnet utfolde sig et i det ydre og indre mæg
tig musikliv, som omfatter alle rikets dele og alle befolk
ningslag, som danner en livsnerve i nationens almindelige
aandsliv og av folket seiv helt igjennem føles som saadant.
Opløsningen paa dette, som bestemmer kjernen i tysker
nes forhold til musikken, findes kanske ved hjælp av et
vakkert ord av Fichte, som engang paastod at tyskerne
driver kunsten som en dyd og en religion. Hvad han har
ment med sit ord, vil man lettere skjønne nåar man sammen
ligner romanerens og tyskerens holdning overfor musikken.
574
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
