Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
Romaneren har bevaret en oprindelig og sterk sans for
det element av spillet som i al frembringelse og utøvelse av
kunst er av saa væsentlig betydning. Kunstverket virker
paa ham som spil. Han glemmer sig ikke over det, blir
ikke borte i det. Livet er ett for ham, kunsten noget andet.
Den interesse og nydelse han har av kunstverket, er av rent
æstetisk natur. Fra denne kilde stammer hans fint utviklede
forstaaelse av formen og utførelsen; han er en født kritiker:
den europæiske kunstkritik er et produkt av romansk kul
tur. Han skjelner ikke mellem utførelse og kunstverk. En
mangelfuld musikalsk eller dramatisk opførelse fremkalder
storme av oprør hos det italienske publikum, mens pariseren
paa den anden side kan overvære Gounods «Faust» tyve
eller tredive gånger, slet ikke for selve verkets skyld, men
bare for at faa høre smykkevalsen sunget av Mme. X. eller
Mlle. Y. I en slik atmosfære trives virtuosvæsenet, en ifølge
sit navn, sin historie og sin karakter oprindelig romansk
företeelse. Det parisiske musiklivs glanstid, som rak til anden
halvdel av det 19de aarhundrede, har sine røtter i det vir
tuosmæssige, og det er virtuosvæsenet som dengang stod i
sin fulde blomst.
For tyskeren derimot er verket alt. Og han lar ikke
kunstverket virke paa sig, men han hengir sig til det, hen
gir sig med dypt, ja lidenskabelig alvor. For ham er det
ikke en æstetisk viljes isolerte produkt, men utstrømning fra
en sjælelig helhet, og med hele sin sjæl optar og favner
ogsaa han det. Det er liv for ham, og som liv griper det
ogsaa ind i hans religion, hans moral, hans opdragelse, kort
sagt i alle livets sfærer; tanken om opdragelse gjennem
kunsten hører alene hjemme i den germanske kulturkreds.
Han kan ikke skille kunstverkets indhold, eller rettere sagt
dets gehalt, fra dets form; formen danner for ham indholdets
plastiske utprægning, det specifik kunstneriske organ for en
almindelig sjælelig og aandelig oplevelse. Allerede kampen
mellem Gluckisterne og Piccisterne dette i musikhistorien
saa berømte opgjør mellem tysk og romansk musik dreiet
sig om problemet, hvorvidt indhold og form i det indre
falder sammen. Tyskeren er derfor, nåar det giælder den
kunstneriske form, langt mindre konservativ end romaneren;
han godkjender og det bekræfter netop musikkens historie
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
