Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
musikkens dyrkelse, som danner grundlaget for al egte og
sund musikkultur, fik en overordentlig utbredelse. Det
musikalske liv var ikke bare forbeholdt hovedstaden eller
nogen faa storbyer eller enkelte kredser og befolkningslag,
men det gjennemstrømmet hele folket og trængte ind i alle
dele av den tyske kulturkreds. Dersom man sammenligner
det musikalske liv i en middelstor tysk by, saasom Görlitz
eller Liibeck, med en omtrent likestillet fransk by, f. eks.
Toulouse eller Grenoble, fremtræder forskjellen skarpt: her
er musikken et element av det almene aandelige liv, der
gjenstand for en leilighetsvis underholdning. I de elendigste
tyske avkroker finder man musikalsk interesse, musikalsk
vilje, musikalske kræfter og præstationer ; man kan bare
læse i Theodor Storms erindringer, hvordan han omkring
1860 i den lille smaabyen Heiligenstadt i Thuringen, som
har sine 7000 indbyggere, fik istand et kor paa 70 sangere og
en opførelse av Mendelssohns «Paulus». Naar ti engelskmænd
træffes i kolonierne, danner de en klub ; ti tyskere vil under
de samme forhold oprette en sångförening. Denne kjends
gjerning, som dokumenteres hundredevis av gånger i histo
rien, vidner om at tyskerne føler og behandler musikken
som en national livssak, et dannelsesanliggende av høieste
rang, og denne opfatning er ikke fremkaldt og sat i verk
ved myndigheters bestemmelse og offentlige foranstaltninger,
men den er vokset op i folket seiv og blit omsat til virkelig
het av folket. I musikken blev Tysklands ening fuldbyrdet,
længe før den politisk kom istand; her findes ingen parti
kularisme og separatisme, ingen motsætninger mellem nord
og syd. Midt i politisk splittelse og avmagt følte tyskerne
sig som et enig og stort folk og nød denne følelse nåar de
møttes ved musikfesterne paa Rhinlandets musikglade jord
bund. Og hvad man end tænker om Wagner og hans ver
ker, maa man ihvertfald medgi at alene i Tyskland kunde
den bayreuther-tanke se dagens lys, som gik ut paa at gi
et enig folk et idealt samlingspunkt i et tempel, viet den
musikalske kunst.
Stiller man sig det spørsmaal, hvilke egenskaper og behov
har drevet det tyske folk til at anvende et saa stort maal av
sine ædleste og sterkeste kræfter netop paa musikken, maa
svaret vel bli det at tyskernes hang til musikken i første
578
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
