Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Dresdner.
saa at si antipodiske begavelser og virksomheter som ligger
paa hver sin halvkule av den menneskelige aand. Poli
tikken er helt igiennem rettet paa det reale, timelige og jor
diske, dens maal er relative, den ordner og bestemmer dem
efter midlerne som foreligger, og nøier sig med det opnaaelige.
Dens objekt er et masselegeme, dens tænkning sigter paa en
masse, og det politiske individ har sin betydning i forhold
til massen. Politikken kjender bare det nyttige og hensigts
mæssige, alle andre aandelige og sjælelige kræfter regner den
alene med, saafremt de kan staa i dens tjeneste. Den tinder
sine midler i en verden dér alting fattes med klar forstand,
og den stræber efter at organisere og koncentrere disse midler
paa bestemte maal. Men i musikken er det enkelte menneske
alt. Dér er han alene med sig seiv og gransker sig seiv.
Langt borte fra ham er den ydre verden, dens interesser og
indretninger. Ut fra sin sjæls dybde vil han skape en ny
verden. Hans opgave er absolut; den kjender intet kom
promis og ingen andre grænser end de som er stukket op
av tonekunsten og hans egne evner. Fra bevissthetens under
strømninger, som seiv den skarpeste selviagttagelse ikke kan
faa øie paa, flyter inspirationens rikeste kilder. Kunstneren
tænker og ønsker intet andet end at frigjøre sig fra det dumpe
tryk av følelser som stormer gjennem ham op opriver hamy
og bare ved at ophøie disse følelser til det mest beaandede,
mest intense og reneste uttryk i toner, hæver han sig uende
lig høit over sig seiv og sammensmelter hele menneskehetens
følelse med sin egen. Han gir for endnu engang at tale
med Schopenhauer livets kvintessens, og tinder saaledes
forstaaelse hos alle levende, tinder gjenklang i sine brødres
sjæle. Politik henvender sig til kløkt og fordel, musik til
likesindet hengivelse; politik stræver efter ydre indretningers
hensigtsmæssighet, musik efter lyksalighet og sjælelig fri
gjørelse; politik er timelig, musik evig.
Den historiske erfaring stadfæster, at denne polaritet av
musik og politik er en meget vegtig realitet. Engelskmændene,
nutidens flinkeste politiske folk, er samtidig det mest umusi
kalske, og det mest musikalske folk er det mest upolitiske.
Det sterke og dype følelsesliv, som har baaret og hævet
tyskernes musik, har atter og atter ledet dem til feiltagelser,
nåar det i politikken gjaldt at tænke og handle nøkternt og
580
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
