Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Israel før og nu - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bdv. Lehmann.
blik, dels som imitation: en evne til gennem ydre tilpasning
at glide ind i andre menneskers forhold. Det er den psyko
logiske kløgt, som gør Jøden til den overlegne handelsmand.
Han gennemskuer sin kunde, forstaar hans behov, hans smag,
hans købeævne. Men mærkeligt nok er Jøden i samme grad,
ifølge Roznieckys træffende iagttagelse, en daarlig folkepsykolog.
Han vinder de enkelte, men kan ikke vinde mængden, og
forstødes af denne, just som han gennem sit herredømme
over de enkelte har vundet sin position.
Den anden egenskab: den aandelige smidighed har banet
Jøden vejen ikke blot ud i verden men ogsaa op i intelligens
verdenen. Det er der, han vinder de sejre, som skal skabe
hele hans folks position. Det er ikke blot storkapitalen,
men ogsaa universiteterne, embedsstanden, pressen og poli
tiske førere, som bestemmer udviklingens gang. «Jødernes
tilstrømning til al aandelig syssel er enorm. I Tyskland er
der 1 ikkejødisk student paa lill ikkejøder, men 1 jødisk
student paa 158 Jøder. I Galizien med 10 % Jøder var i
1890 22,03% af alle læger Jøder; i 1910 allerede 29,6 %, og
i samme aar var de jødiske advokaters antal voxet fra 36,4%
til 58,0 % af alle advokater.» Som bedste værn mod en
fremtidig judaisering af universiteterne anbefaler Rozniecky
en sondring mellem den akademiske fagdannelse og den rene
forskning 1. Den sidste skulde ikke blive overbebyrdet med
jødiske studerende. Thi Jøden er ogsaa i sit studievalg og sin
brug af studierne praktiker og taktiker; og hvor disse er
ideale, bruges de dog til noget, f. ex. til reformer: agitatorisk
nationaløkonomi, agitatorisk litteraturhistorie o. 1. «Jøderne
har som de svage stedse forstaaet at tåge idéerne i deres
tjeneste. Men mindes man de sidste aars erfaringer i euro
pæisk politik, bliver man mistænksom; thi saameget har vi
lært, at det begynder med idéerne, men ender med vold.»
Dette sjælebillede af den modernt-europæiske Jøde stem
mer slaaende med den karakteristik, vi just har set av den
antikt-orientalske. Den samme formaalsættende intelligens,
den samme aktivt bestemte livsførelse. Den samme logik og
aandsretning, der gaar paatværs af vor tænkemaade og hand-
1 Et nyt, maaske engang i fremtiden brugbart synspunkt for den sondring
mellem de to universitetsvirksomheder som jeg har gjort mig til talsmand i en
tidligere artikel i «Samtiden» («Universitet og kultur»)- Edv- L-
598
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
