Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Israel før og nu - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Israel før og nu.
levis og derfor som et skraasnit eller som en finte, man ikke
er forberedt paa, skærer igennem hele Europa.
Den moderne Jøde er som de gamle Israeliters arvetager
forudbestemt til den holdning, han indtager, og hans religion
indøver ham dagligt deri. Israeliten vil nu, som dengang,
vinde livet og lykken allerede her paa jorden; han opsætter
det ikke til en anden tilværelse. Alt godt er skabt af Gud
og tilhører eller skal tilhøre hans udvalgte. Dette er den
praktiske nerve i jødedommen som religion; og ligger der
ikke allerede i dette at vide sig som et udvalgt folk en æg
gende kraft, som kan drive det fremad?
Derfor vil den moderne jøde ikke blot se at blive rig,
men han vil overhovedet fremad. «Den unge jøde vil udåd
og opad. Hans attråa er ikke, som den polske almuesmands,
at erhverve sig en venlig og beskeden plads under solen og
slaa sig tiltaals dermed. Jøden vil overhovedet ikke slaa sig
tiltaals. Han vil ustanselig fremad og opad. Han vil være
rig og anset; det sidste sandelig ikke mindre end det første.
Han er maaske i forvejen rig, f. ex. søn af en velhavende
købmand. Men det er for lidt. Han vil høre til overklassen,
være en virkelig fin herre, som alle folk tar hatten af for.»
Han kryber over Ghetto’ens mur og iler travlt ud i verden
med denne tanke og med dette formaal. Det er denne at
tråa og denne kraft, som gør det jødiske problem til et af
Europas livsspørgsmaal.
Europa har seiv skabt ham saaledes, dels ved at under
trykke ham, dels ved at beskytte ham. Jøderne seiv taler
altid om undertrykkelsen, Rozniecky taler mere om beskyt
telsen. Det kanske allerinteressanleste i hans interessante
bog er de reflexioner, han anstiller om Europa som Jøder
nes assylland. «Jøden som ustandseligt jages fra land til
land, bør korrigeres ved indførelse af den økonomiske fak
tor: lysten til vinding som medvirkende aarsag. Jøderne
er i middelalderen blevet behandlede bedre end alle andre
ikkekristne. De er idetmindste ikke blevet nedslagtede alle
tilhobe som Mohammedanerne eller som kristne sekter som
Albigenserne. De kunde ogsaa dyrke deres religion paa et
tidspunkt og i lande, hvor katolicismen var rentud forbudt,
(i protestantiske lande og omvendt). De havde visse steder
kun lov til at bo i bestemte byer; men paa den anden side
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
