Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Bull: Sigrid Undset: «Kristin Lavransdatter»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Francis Bull.
menneskesindet, og om hun har gjort nogen av bipersonerne
bare til «historiske» skikkelser, knyttet til miljøet alene, saa
er hovedpersonerne inderst inde hverken «historiske» eller
«moderne», de er tidløse, evig menneskelige, og de reiser
moralproblemer og formidler en forkyndelse som hænger
nær sammen med tankegangen i fru Undsets nutidsfortællin
ger fra de senere aar.
Vi har ofte faat høre i det sidste at vore store digtere
har været og er moralister allesammen, at det ikke findes
en eneste lystseiler i hele vor litteraturflaate, like fra Håva
måls og Draumkvædets digtere og ned til disse dager. Blandt
vore nulevende digtere er det først og fremst Gunnar Heiberg
og Sigrid Undset som har faat etiketten «moralist» heftet
paa sig. I begge tilfælde kan den passe godt, men da skjøn
ner man ogsaa at den ikke gir nogen uttømmende karak
teristik, for der findes knapt i vor moderne litteratur stort
klarere kontraster end Gunnar Heiberg og Sigrid Undset.
Vistnok er de begge Kristiania-mennesker, vokset op med
billedet av en gråa hverdag, men med utsyn mot blåa aas
rander i det fjerne; de har begge lært at skjule et længsels
fuldt sind under en illusionslös skildring av dagligdagens og
gjennemsnitsmenneskets bedrøvelige farveløshet. Men for en
forskjel likevel, i kunstform som i livsopfatning ! Heibergs
stil i skuespil og i essays er fortættet, kort, uten ett
unødig ord; hver sætning er fuld av spændkraft som en
staalfjær. Han søker øieblikkelig ind i centrum av den idé
han vil ha frem, og av det menneske han vil tegne; det som
er utenfor centrum, er ham likegyldig. Fru Undset har den
episke bredde, hun kan gi sig tid til at male hele miljøet
som menneskene lever i; hun gaar fra periferien længer og
længer indover, langsomt som den der er tryg paa hvor veien
gaar. Heiberg kan flænge og håane, og pludselig slaa over
fra den hvasseste satire til den sarteste ømhet; han hater og
han elsker sine personer. Fru Undset er uten et smil eller et
haansord, mild og streng som en gudinde staar hun over
sine digtede skikkelser, lever sig ind i deres væsen, søker at
forståa dem tilbunds, men lar sig aldrig henrive til at for
kjæle dem. Heibergs beundring tilfalder de mennesker
som ikke lar sig hefte av en skranten samvittighet, men
som modig og fordomsfrit vaager at realisere sig seiv, som
604
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
