Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alfr. Lehmann.
havde bildt paven ind, at Galilei havde gjort ham latterlig
i denne bog. Pave Urbans krænkede forfængelighed førte til
den proces, der endte med, at Galilei maatte afsværge sine
kætterske anskuelser.
Der blev altsaa virkelig gjort et forsøg paa at under
trykke de nye sandheder, som Galilei var talsmand for, men
det var rigtignok kirken og ikke videnskaben, der gjorde det.
I alle de andre af Lauritzen nævnte tilfælde skal der en
meget god vilje til at opdage noget, der kan kaldes under
trykkelse. Den engelske læge Harvey fremsatte 1628 sin lære
om blodets kredsløb. I 26 aar havde han arbejdet paa
undersøgelsen, men der var desuagtet enkelte svage punkter
i bevisførelsen, og disse blev strax paaviste af forskellige
læger rundt om i Europa. Indvendingerne var dog gennem
gaaende ret uvæsentlige, saa at Harvey ikke fandt det uma
gen værd at tåge til genmæle. Det eneste angreb, han be
svarede, kom fra Pariserlægen Riolan, der var frygtet og
hådet af alle sine samtidige, fordi han angreb enhver ansku
else, der ikke stemte med hans egne. Harvey tog endog til
Paris for personlig at vise Riolan de forsøg, hvorpaa han
grundede sin opfattelse, men det hjalp ikke. Alle Harveys
modstandere, med denne ene undtagelse, indrømmede efter
haanden rigtigheden af hans lære, som maa siges at være
almindelig anerkendt 26 aar efter, at den var fremsat. Mod
standen skyldtes altsaa i dette tilfælde bortset fra de per
sonlige motiver hos Riolan udelukkende bevisernes util
strækkelighed; da disse mangler blev afhjulpne ved Harveys
og andres undersøgelser, hørte modstanden op.
Ganske det samme gælder ogsaa læren om meteorstene
nes oprindelse fra verdensrummet. Der findes allerede fra
den gråa oldtid sagn om himmelfaldne sten, og i aarene
1790 og 1800 blev iagttagelser over slige stenfald indberettede
til det franske akademi. lagttagelserne var imidlertid saa
usikre, at akademiet betegnede begge disse tilfælde som fantasi
fostre. I 1803 havde imidlertid den franske fysiker Biot
lejlighed til personlig at undersøge et større stenfald, hvorved
han opsamlede en stor mængde sten, der ganske øjensynlig
ikke hørte hjemme paa findestedet, og af hvilke mange endnu
var varme, da de blev tagne. Da der saaledes var ført et
uomtvisteligt bevis, var sagen dermed afgjort, og meteorerne
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
