Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Meyer.
at traakke vore russiske kamerater i hælene. Vi har at regne
med helt andre naturforhold og en kultur der aandelig som
materielt er ganske forskjellig fra Ruslands. Baade i sin
styrke som i sine svakheter er ogsaa den russiske folkekarak
ter en ganske anden end vor. Det faar samtidig erindres at
det russiske proletariat vandt sin seier mens folket var baade
væbnet og krigstræt, og midt under en revolution som netop
hadde gjort det av med zarismen.
I hele Vesteuropa og ikke mindst her hos os i Norge, er bor
gerskapets motstandskraft ganske anderledes brutt end det var
i Rusland i 1917. Kapitalismen har i de sidste par aar hat
at kjæmpe med besværligheter som den aldrig tidligere har
kjendt noget sidestykke til. Der er neppe nogen for hvem
den nuværende tilstand kjendes mere pinefuld end de be
driftschefer som mest har utmerket sig ved dugelighet og
foretagsomhet. Det eneste de nu har at vente paa, er den
virkning som arbeidsløsheten og nøden vil gjøre mellem
arbeiderne. Men de tror ikke længer paa nogen varig bed
ring ad den vei. Hver dag har sine nye plager, og de blir
formeget optat med kjendsgjerningernes mængde til seiv at
kunne klargjøre sig sammenhængen og aarsakerne til det
hele. Ganske naturlig griper de derfor til utbyttedeling og
andre kvaksalverier, som de seiv forstaar i høiden bare kan
bli en stakket hjælp. De handler og tænker ikke frit, de er
kapitalistisk bundet til aktionærerne. Det avgjørende er
imidlertid at de heller ikke har nogen grund til at tro paa
virkningerne av et revolutionært gjennembrud.
Russerne hadde ikke hat anledning til at lægge offentlig
frem og faa diskuttert sine organisationsplaner. Først efter
marsrevolutionen og under Kerenskis styre kunde de kanske
gjort det, men da var det försent. Vi revolutionære har
her i Norge en stor fordel fremfor vore russiske brødre,
hvis vi bare forstaar at benytte den. Seiv vore parlamen
tariske socialister har aabenbart ikke længer nogen tro
paa parlamentarismen. Sommeren 1919 nedsatte partiet
og fagorganisationen en 12-mandskomité for at utarbeide
en socialiseringsplan. Der blev opnævnt 6 fra hver side,
partiet valgte bare revolutionære, fagorganisationen der
imot mest parlamentariske. De to fraktioner delte sig
i hvad de kaldte taktikken. De revolutionære vilde ha
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
