Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Samtiden. 1921.
Kommunisme.
Det viste sig naturligvis snart at ingen av dem hadde til
strækkelig kyndighet til at kunne bestemme nogetsomhelst.
Grubeeierne bestak arbeiderne med lønspaalæg, og sammen
satte de baade kulparlament og direktorat og riksregjering ut
av spillet. Før der endnu er gaat et aar, maa hele denne
socialisering paany i støpeskeen. Den blev indledet med
svimlende løfter. Nu er der ingen som længer har et godt
ord at si om den.
Hvorledes skal en kommunistisk samfundsorganisation
komme ut over disse vanskeligheter? Sidney og Beatrice
Webb har herom nylig utgit et skrift: «A Constitution for the
socialist Commonwelth at Great Britain». Deres bøker om
den engelske fagorganisation og dens utvikling er kjendt og
beundret hele den civiliserte verden over. Deres idérigdom
og evne til konstruktion staar derimot aabenbart ikke paa
høide med deres analyse. Dette utelukker imidlertid ikke at
ogsaa dette deres sidste arbeide kan gjøre nytte for en sam
menstilling.
Lægevidenskapen skjelner mellem kroniske og akute til
fælde. Socialt set var alle lande under sykebehandling ogsaa
før Verdenskrigen, men forholdet var endnu av rent kronisk
karakter. Der var baade tid og raad til at forsøke sig frem.
Trods alle de nedslaaende erfaringer om offentlig bedriftstyre
visste man længe ikke nogen anden maate at organisere
socialiseringen paa end at overlate det hele til stat og kom
mune. Senere trængte syndikalismen sig frem. Trods alle
nederlag vilde man nu overdra de faglige organisationer be
driftsledelsen. Man var paa det rene med at begge veier
maatte komme til at kræve en række av mislykkede forsøk,
men disse vilde allikevel ikke blit flere eller større end man
kunde baaret dem, og imens vilde man hat god tid til at lære
av sine nederlag.
De forhold vi nu er oppe i har derimot en rent akut
karakter. Ogsaa tidligere har der været høikonjunkturer, da
der var langt større efterspørsel end tilbud av arbeidskraft.
Men aldrig tidligere har der paa arbeidernes side været den
samme følelse av deres uundværlighet. Og dette samlidig
med at Verdenskrigen, Brest-Litovsk- og Bukarest-vaabenstil
standsbetingelserne og Pariserfreden har gjort det klart at der
intet hæderlig og godt længer er at vente fra det borgerlige
49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
