Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ludvig Meyer: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Samtiden. 1921.
Kommunisme.
nøkternt folkefærd. De engelske arbeidere er stolte av pro
letariatets seiervindinger i Rusland, men de vil se haand
gripelige resultater før de seiv følger efter. De forstaar at
verdensrevolutionen maa ta et ganske andel forløp i Vest
europa, men de er seiv ikke istand til at finde ut hvorledes
det skal kunne ske.
At henvise til England er at gi anvisning paa evigheten,
som presterne ofte gjorde det under begyndeisen av den so
ciale bevægelse og som de parlamentariske socialister gjør
det den dag i dag. Det vil være baade naturlig og bra om
der ved forberedelserne til revolutionen kunde finde et sær
skilt samarbeide sted mellem norske og engelske arbeidere.
Selve lösningen bør helst begynde hos os, med vore for
holdsvis smaa og gjennemsigtige forhold.
Endnu vanskeligere er stillingen i de andre større lande.
Revolutionens Frankrike er blit smaaborgerlig og seiersdruk
kent. Der gives intet mere oprørende syn end seierherrer
uten høimodighet. Arbeiderne i den øvrige verden blir kanske
snart nødt til at komme sine franske kameraters kamp
for retfærdighet til hjælp paa en mere direkte og virksom
maate.
I samlag med Lloyd George har fransk borgerskap og
militarisme sat sig ut over alle de løfter de gav under krigen
og ved dens avslutning. De har begge sanket sammen langt
mere land og raastofkilder end de kan overkomme. De har
laget en verden som samtidig lider af forstoppelse og skri
kende nød. Frankrike har langt mere jernmalm end det kan
gjøre bruk av, mens deres østlige naboer bare har en liten
brøkdel av hvad de behøver.
I disse dage hvæsser de franske politikere deres kniver for
at gaa til det store likrov, efteråt de først har lemlæstet
og kraftstjaalet Tyskland. De skal hente hvad de kalder «sin
hellige ret ifølge Versaillestraktaten». Seiv Rusland har de
plyndret, trods alt hvad det har ofret for deres seier. De har
gjort det til fordel for nye forbundne, for at disse i fremtiden
skal hjælpe til at forsvare deres misgjerninger.
Militære seire er en farlig gift for alt hvad der er godt i
menneskenaturen. Mens tyskerne under nederlaget har lagt
for dagen sjælsegenskaper der stiller dem langt over de be-
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
