- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtredivte aargang. 1921 /
70

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Andreas Aubert til Emil Hannover

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breve fra Andreas Aubert tål Emil Hannover.
historiker opgjort et prøvestykke paa min mere end 10-aarige
virksomhed som kunstkritiker. Min bog om Dahl gir et
fuldgyldigt bevis for at vort arbeide de ledende kunstneres
kamp for en norskere, mere hjemlig kunst og min støtte af
deres kamp som kritiker har været sundt og rigtigt, med
dybe rødder i vor første store kunstners virksomhed og frem
tidshaab. Dahls tale ud av fortidens stille fredsommelighed
er som et eneste stort ja til al vor gjerning. Og hans auto
ritet er saa vidt stor for mange, at de hører paa ham,
mens de vender det døve øre til os. Paa denne maade er
min bog blit som et arsenal, rigt paa vaaben i vor daglige
kamp for en sund og rigere kunstudvikling i Norge. Jeg har
alt sporet virkningen saa smaat : forleden vandt jeg for første
gang en afgjort seier i Kristiania kunstforening mod en kom
pakt Kristiania-majoritet det hadde jeg aldrig opnaad uden
min bog.
De kan kanske finde, at min bog som kunstverk har lidt
ved dette. Men De maa ta hensyn til det i Deres dom. Jeg
har villet det saa, det er vore eiendommelige forhold som
har ledet mig.
Men nu kommer jeg til et andet hensyn det som
har ledet mig til min fremstillingsmaade af kunstneriske
grunde. Jeg tror De vil forståa mig. lalfald har det glædet
mig at se Deres eget verk affattet i en lignende aand i en
jevn rolig fremstilling, andet passed jo ikke til Købke.
En subjektiv tilspidset, spillende aandrighed vilde her være
paa urette sted, ikke alene bortkastet, men til skade for ind
trykket.
30. XII 93. Jeg har min frygt for aandrighed i et hi
storisk verk. Jeg har den erfaring at aandrighed meget
snart forældes. Forståa mig : aandrighed ikke aand. Aand
ældes ikke.
Jeg hadde et levende indtryk af dette ved for en tid siden
at læse igjennem større dele af Brandes’s Hovedstrømninger.
Meget som da det blev skrevet, slog en, og som blev til stik
ord i dagens strid, falder nu dødt til jorden virker snart
sagt som «døde punkter» i det stortænkte aandfulde verk.
Jeg gjorde tidlig til et valgsprog: Aandrighed, det er
70

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1921/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free