- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtredivte aargang. 1921 /
81

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nini Roll Anker: Avsporet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

For et tortur-redskap, den kappen.
Avsporet.
De er ikke bladløse længer, de har ikke løv endda
det brune har de fældt, det grønne har de ikke faat.
Nu er dagene der ute fulde til randen av hemmelighet,
av vorden, av mirakel. Det som var er forbi. Det som
skal komme bier. Bier ett eller to sølvgråa tyste døgn.
Tusen og tusen aar har væsner levd paa jorden. Men
endda kan ingen si det: Hvad er det, som sker? Endda kan
ingen svare. Gudskelov.
Hun kjender uvilje til disse lavmælte, blidfjæsede kvin
der, som har avvænt sig med livet til diakonisserne, som
regjerer her.
Aa den seige gnirkingen i laasen før det blir dørspræk
og et menneske i døren ! Og de velstelte røsterne dæmpet
inderlig, til barn som skal tæmmes . . .
De ligner fantastiske fugler, nåar de glir gjennem væ
relset. Brushaner ligner de, brushanen paa billedet i den
gamle naturhistorien. Vingerne korslagt paa ryggen det
er de brede, hvite forklæ-remmene. Men paa hodet staar
fjærene deres altid like pudset og fine.
Som et uveir maa det brake for ørene paa dem, kom
mer noget bort i de stivede folderne. De kan aldrig hvile
hodet, aldrig helde sit hode [til nogen saa længe de har
kappen paa. Og de har den altid paa, nåar de ikke sover.
De er selvplagere. Og de bringer sin gud mange pund
stivelse om aaret.
Og hun vender sig væk og gider ikke. Det er ekkelt at
ænke paa alt, de tar i dagen lang, disse bestandig nyva
skede, endda fugtig-myke hænder. Kan de være aldeles
rene, de?
Og søstrenes øine vil ikke undre sig, ikke forfærdes, om
de skal se hendes dødskamp. De har set hundredes . . .
Hun ser ikke forskjel paa dem heller. Uniformer.
81

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1921/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free