Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Vilhelm Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Thomsen.
man kan udrette». Jeg synes det fremgaar av Thomsens
livsvirke at han maa tænke omtrent som Rask. Men han
ser tydelig sammenhængen i kultur mellem Danmark og
det øvrige Norden, og saa har han tidlig viet den nordiske
stammes historie sin opmerksomhet, saavidt en sprogforsker
kan bidra til at klarlægge den. Det er denne nordiske fø
lelse som har ført ham ind i studiet av det russiske rikes
grundlæggelse og av de nordiske laaneord i finsk, og saa er
han naturlig blit drevet videre, til de baltiske og de tyrkiske
sprog. I sin avhandling over sprogvidenskapens historie og
i sine biografier over danske sprogforskere trær han os paa
den anden side imøte som den patriotiske danske. Det er
Danmarks indsats han fremforalt søker at understreke.
Det vilde føre os meget for langt om jeg vilde prøve
paa at gi en kritisk gjennemgaaelse av alle de avhandlinger
som her foreligger samlet. Det vilde heller ikke være til
stor nytte, fordi mange av dem alt for længst har sin faste
pläds i videnskapens historie. Jeg faar nøie mig med at gjøre
en del spredte bemerkninger.
Ved arbeider, som omspænder et saa vidt omraade og
en saa lang tid, vil man ikke vente overalt at finde det
samme maal av viden og indsigt. Overalt blir man imidler
tid slaat av det klare blik og det sunde omdømme Thom
sen lægger for dagen, skjønt den enkelte videnskapsmand
fra sit særomraade vil kunne finde ting han ikke kan være
med paa.
Som indolog maa jeg f. eks. ta bestemt avstand fra den
sene ansættelse av den ældste indiske kultur. Thomsen slut
ter sig her til den gjængse anskuelse, at de ældste dele av
den indiske litteratur ikke kan være synderlig yngre end om
trent 1500 f. Kr. (B. 1, s. 5). Uttrykkene er forsigtige, men
det er klart at Thomsen ikke hylder de anskuelser som
navnlig er blit hævdet av tyskeren Jacobi, og hvorefter vi
maa gaa tilbake til det tredje aartusen i al fald. Men jeg
tror ikke det er let at komme forbi Jacobis argumenter,
navnlig nåar vi ser at indiske guder og indiske forestillinger,
som ikke hører til de aller ældste, har bredt sig op til
Mesopotamien alt i det fjortende aarhundred, hvor Mitani
folkets fyrster maa ha staat under indflydelse av særindiske
religiøse forestillinger. Jeg tror det lar sig gjøre at bevise
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
