- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Toogtredivte aargang. 1921 /
122

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alfr. Lehmann: Spiritismen og dens saakaldte beviser. II. Dilettanteri og sagkundskab i psykisk forskning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alfr. Lehmann.
tere spiritismens forhold til kristendommen ogsaa indeholder
en del iagttagelser, som forf. mener at have gjort ved private
seancer i sit eget hjem. Beskrivelserne er saa løse og over
fladiske, at de kun kan tjene til at fastslaa beretterens gode
tro, men næppe overbevise nogen, som ikke i forvejen er
spiritist. Blandt de fænomener, som forf. paastaar at have
iagttaget, er ogsaa materialisation af aandehænder. Den fore
gik, saa vidt man kan se af beretningen, i fuldstændig mørke.
Paa bordet stod en spilledaase, som ofte blev sat igang af en
«usynlig». Herom siges der:
«En aften .... rakte jeg min haand ind over bordet
for at tåge fat paa musikdaasen og skyde stopperen fra. Jeg
stødte derved paa nogle fingre, som netop ogsaa var ved
stopperen. Jeg tog hurtig min haand til mig, men i samme
øjeblik begyndte musikdaasen at spille. Stopperen var altsaa
bleven skudt fra.»
«To spørgsmaal kan falde mine læsere ind ved denne
lille hændelse. Først kan man spørge, om det da ikke netop
var et par naturlige smaafingre, som ganske ligefrem til
hørte en af mine meddeltagere, der for løjers skyld eller i
übevidsthedstilstand pillede ved musikdaasen. Det er den
slags tanker, som fremsættes af folk, der ikke filtror deres
medmennesker in casu altsaa ikke mig den sunde
menneskelige forstand, som er de fleste jævne menneskers
eje, men som kloge hoveder forestiller sig at have eneret
paa. Nej, de fingre, jeg stødte paa, kunde netop ikke til
høre nogen af de tilstedeværende og hehøver ikke at være
en naturlig menneskehaand, eftersom det til overflod er be
vist, at under visse betingelser kan saadanne midlertidige
hænder materialiseres af de usynlige intelligenser.»
Jo mere usædvanlig en iagttagelse er, desto strengere
beviser vil videnskaben kræve for, at iagttagelsen virkelig er
rigtig. Men i stedet for at angive, af hvilke grunde han me
ner, at det netop ikke kunde være naturlige fingre, spiller
hr. Bonne fornærmet over, at man ikke filtror ham almin
delig sund menneskeforstand. Muligvis har han den, men
forstand paa videnskab har han ikke, og man kan ikke for
lange, at videnskabsmænd ved saa løse paastande skal føle
sig overbeviste om aandehænders materialisation. Forf. hæv
der jo ganske visst, at deres existens «til overflod» er bevist,
122

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:31:51 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1921/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free